Annonce
Ikast-Brande

Skoleleder frygter hurtig trafik i Storegade

Skoleleder Jesper á Lágni Larsen skuer ud på Storegade, som går lige forbi skolen. Trafikken er blevet voldsomere og hurtigere, men fartdæmpningen er ikke fulgt med, påpeger han. Foto: Peter Hald
Klovborg Friskole efterlyser også fartdæmpning på Storegade. Bilerne kører ofte meget hurtigt, lyder det fra skoleleder.
Annonce

Klovborg: Storegade i Klovborg er kommet i fokus. Den hurtige og tunge trafik på den lange lige gade gennem byen har længe bekymret indbyggerne i Klovborg, og også skolelederen på Klovborg Friskole, Jesper á Lágni Larsen, retter nu søgelyset mod Storegade.

- Tør kommunen tage ansvaret, hvis der sker en ulykke i denne gade? Vi vil jo gerne have mere fartdæmpning i Storegade, men vi har fået at vide, at "budgettet er brugt". Jeg forstår ikke, at penge står over sikkerhed. Vi har vitterligt en gade, hvor folk bare kommer blæsende... det gælder både biler, lastbiler og motorcykler. De flyver henover de små bump, der er. Det er vi kede af i byen, siger Jesper á Lágni Larsen.

Annonce

Skolen er vokset

Klovborg Friskole er vokset betydeligt i de senere år og er nu nået op over 100 elever. Det betyder, at der er blevet flere børn at holde øje med. Men trafikken er ikke blevet dæmpet.

- Vi har en låge direkte ud til Storegade. Børnene skal selvfølgelig blive herinde, og endnu er der aldrig sket noget. Men tør kommunen tage et ansvar, hvis der sker noget?, siger Jesper á Lágni Larsen.

- Vi føler faktisk, at vi bliver syltet her i Klovborg. Det er nok en tendens til, at man i kommunen tænker: "Det er bare Klovborg", tilføjer han.


Vi har vitterligt en gade, hvor folk bare kommer blæsende.

Jesper á Lágni Larsen


- Bilerne kører hurtigere, og de kan noget mere. Bilernes affjedring er blevet bedre, så bilisterne mærker ikke de små bump, vi har. Trafikdæmpningen følger ikke med den udvikling. Man kunne gøre meget med nogle få helleanlæg med træer i, reducere hastighedsbegrænsningen til 40 km/t... og så må politiet meget gerne kommer oftere herud med målerpistolerne. Jeg har kun set politiets fartkontrol herude én eneste gang, lyder det fra skolelederen.

Også lokal- og udviklingsrådet og flere foreninger i Klovborg er bekymrede over den hurtige trafik på Storegade. Som omtalt mandag har det ført til, at en arbejdsgruppe nu er gået i gang med et etablere såkaldte "generations-stier", der skal gøre det mere attraktivt at gå alternative veje i Klovborg - for eksempel Grønnevænget, der går parallelt med Storegade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Horsens

Trods påbud og dødsfald: - Jeg har tillid til både personale og ledelse, når jeg taler med avisen

Annonce