Annonce
Debat

Skolebestyrelsesmedlem: Lad Lindvigsvej blive en selvstændig skole fra 0. til 6. klasse

Mette Teglhus. Privatfoto

Læserbrev: Opløs Horsens Byskole for Lindvigsvejs vedkommende.

Samarbejdet mellem tre udfordrede matrikler er ikke en styrkelse, tværtimod er det besværligere end skole ét sted, fordi man hele tiden skal tage hensyn til de andres udfordringer og bindinger, skal transportere sig fra sted til sted og vanskeligt kan overskue de deleressourcer, som ellers kunne være gevinsten.

Der bliver langt fra tanke til handling, når man fra de små afdelinger altid skal spørge om lov, hvilket også kan ses i de store udskiftninger blandt både ledelse og personale. Det giver ikke den kontinuitet, der behøves på en skole.

Annonce

Lad Lindvigsvej blive en selvstændig skole fra 0. til 6. klasse, hvorefter eleverne har en plads på Højen i 7.-9. klasse.

Så fjerner man usikkerheden hos os forældre på Sønderbro. Vi kan trygt lade vores børn fortsætte fra børnehaven på Lindvigsvej ind i skolen på Lindvigsvej, for udskolingen kommer også til at foregå lokalt på Højen - sammen med dem, de har gået i 0.-6. klasse med.

Selvstændige skoler (0.-6. klasse) har Horsens Kommune allerede f.eks. i Nim og Søvind. På Sønderbro vil man ovenikøbet kunne lokke med en skole, der efterhånden er færdigbygget, endelig har fået en legeplads og snart har et produktionskøkken, hvor man kunne tilbyde os forældre muligheden for at købe vores barn mad i skolen.

Nu har man endda muligheden for at gøre det ordentligt. Der skal nemlig tages beslutning om Højen 15. april i børne- og uddannelsesudvalget, en skole, der kommer til at ligge meget tæt på bl.a. Bækkelund, Sønderport, Axelborg og Mimersgadekvarteret, hvor mange børn på Sønderbro bor.

En usynlig streg gør dog, at Lindvigsvej ikke p.t. er tænkt ind i kabalen, men hvorfor egentlig det?

Ved at Højen-rokaden kun vedrører Dagnæsskolen og måske en marginal ændring af skoledistrikterne nær Vejlevej, lukker den ressourcestærke del af sydbyen sig om sig selv og lader Sønderbro sejle afsted i dens egen sø med de øvrige to udfordrede makkere fra midtbyen - er det vores by værdigt?

Havde Lindvigsvej haft til opgave at levere elever til udskolingen på Dagnæsskolen, så havde den været en stor succes, og givetvis ville flere af forældrene på Sønderbro vælge, at deres børn, som går i daginstitution på Lindvigsvej, skulle fortsætte i skolen der, hvis det betød, at man efter 6. klasse havde ret til en plads på Dagnæsskolen.

Der går allerede så mange børn fra distrikt Søndermark på Dagnæsskolen, at man næsten leverer en hel klasse på hver årgang.


Kære udvalg: Man kan løfte det her - hvis man altså vil!

Mette Teglhus


Kære udvalg: Man kan løfte det her - hvis man altså vil!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Kaotisk forløb: Efter total forvirring kom der afslag på tidlig genåbning - og så åbnede det hele alligevel

Annonce