Annonce
Horsens

Skole mangler elever og må ud i sparerunde: Flere ansatte har modtaget en fyreseddel

FGU Sydøstjylland driver hovedafdeling på Ane Staunings Vej i de rammer, som indtil sommeren 2020 husede Social- og Sundhedsskolen. Arkivfoto: Morten Pape
Syv-otte pct. af personalet på FGU Sydøstjylland, som har hovedafdeling på Ane Staunings Vej i Horsens, er blevet afskediget på grund af elevmangel.

Horsens: En række ansatte på den forberedende grundskole FGU Sydøstjylland, som har hovedafdeling i Horsens, har i den senere tid modtaget en fyreseddel.

Skolen er nemlig ramt af elevmangel, og det har ført til en reduktion i personalet.

Det bekræfter Gitte Blaabjerg Jensen, direktør for FGU Sydøstjylland.

Annonce

- Der var mellem 50 og 60 færre elever, som startede i august, end vi havde forventet, og det betyder, at vi har måttet ud i en personalemæssig tilpasning. Vi har afskediget, hvad der svarer til syv-otte pct. af personalet, siger Gitte Blaabjerg Jensen, som ikke ønsker at sætte et præcist antal på de afskedigede.

På FGU Sydøstjyllands hjemmeside findes en personaleoversigt, som i skrivende stund rummer 87 medarbejdere.

Mangler 10 pct.

FGU Sydøstjylland opererer i kommunerne Horsens, Hedensted, Skanderborg, Odder og Samsø med hovedafdeling på Ane Staunings Vej i Horsens.

Skolen åbnede i august 2019 som et tilbud til unge mellem 16 og 25 år, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Den erstattede da lignende tilbud, som fandtes på VUC, produktionsskolerne m.fl.

Gitte Blaabjerg, direktør på FGU Sydøstjylland, giver højkonjunkturen skylden for, at skolen mangler elever og derfor har måttet afskedige personale. Arkivfoto: Søren Gylling

Godt to år efter åbningen har FGU på tværs af landet udfordringer med at skaffe elever, oplyser Gitte Blaabjerg Jensen.

- FGU-sektoren mangler generelt mellem 10 og 20 pct. af de elever, som man havde forventet. I FGU Sydøstjylland ligger tallet på cirka 10 pct., siger hun.

Gitte Blaabjerg Jensen understreger, at udfordringen alene har at gøre med manglende tilmelding, ikke at eleverne dropper ud undervejs.

- Det har ikke noget at gøre med fastholdelse, siger hun.

Om FGU

FGU, forberedende grunduddannelse, er et skoletilbud for unge på 16-25 år, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, ikke har fuldtidsarbejde eller ikke er afklaret i forhold til, hvad de vil.

FGU'en erstattede i sommeren 2019 de forberedende grunduddannelsestilbud til unge, der tidligere fandtes på VUC, produktionsskolerne, erhvervsgrunduddannelsen og den kombinerede ungdomsuddannelse.

Horsens Kommune har sammen med Hedensted, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner etableret FGU Sydøstjylland, som har hovedadresse på Ane Staunings Vej i Horsens.

Gitte Blaabjerg Jensen vurderer, at særligt højkonjunkturen er skyld i den lave tilmelding.

- Lige nu er det nemt at få et job. Så mange af de mennesker, som har svært ved at komme i job og afventede at komme i uddannelse, har valgt at gå ud og få et job, siger hun.

De afskedigelser, det har medført, har sat sit præg på skolen, oplever Gitte Blaabjerg Jensen.

- Stemningen er præget af, at vi nu kommer til at stå i en situation, hvor fremdriften og udviklingen af FGU bliver ramt af en forhindring. Det gør det samme ved et FGU, som det gør ved alle mulige andre organisationer, at man må ud at sige farvel til medarbejdere, siger hun.

Annonce

Optimisme trods udfordringer

Direktøren mener ikke, at reduktionen af personale får betydning for kvaliteten i undervisningstilbuddet.

- Det har ingen indflydelse på det, vi laver inde i vores kerne. Vi er ikke udfordret på at kunne levere på samme høje niveau, siger hun, der generelt oplever, at FGU-institutionen er kommet godt fra land.

Der var mellem 50 og 60 færre elever, som startede i august, end vi havde forventet, og det betyder, at vi har måttet ud i en personalemæssig tilpasning.

Gitte Blaabjerg Jensen, direktør

- Der er ingen tvivl om, at der er rigtig meget brug for FGU. Men sådan en ny sektor er meget udfordret og sårbar over for de situationer og udfordringer, der har været de seneste to år med en pandemi og en underfinansiering af sektoren, siger Gitte Blaabjerg Jensen.

Hun har i det store hele en god mavefornemmelse.

- Det er svært aktuelt, men der er meget optimisme i forhold til at gå videre med at løse skolens opgave, siger hun.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce