Annonce
Hedensted

Nye skoledistrikter skal løse problem med faldende elevtal: 100 børn vil få ny skole

Der er på bare tre år blevet 160 færre elever på Stjernevejskolen, mens naboskolen Hedensted Skole i samme periode er vokset. Nu harbyrådet godkendt en ændring af skoledistrikterne i Hedensted by, der kommer begge skoler til gavn. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Byrådet har netop godkendt en ændring af skoledistrikterne i Hedensted by, hvor flere familier fremover skal høre under Stjernevejskolen. På sigt vil ændringen flytte 100 elever.

Hedensted: Stjernevejskolen i Hedensted har i årevis lidt af faldende elevtal, og særligt de seneste tre år er det gået stærkt. Her har skolen mistet 160 elever, fra 645 til 485, og den seneste prognose har spået, at elevtallet på skolen i 2025 vil være 350.

Samtidig har naboskolen Hedensted Skole haft et stigende elevtal, og det forventes at fortsætte blandt andet på grund af den store udstykning Lille Dalby Bakker, der trækker masser af unge børnefamilier til.

Den udvikling har fået politikerne til at kigge grundigt på afgrænsningen af skoledistrikterne i Hedensted by, og efter en høringsfase, hvor forældre, skolebestyrelser mv. har kunnet komme med input og bemærkninger, er byrådet nu klar med en ændring.

Annonce

Fra 1. oktober bliver skoledistriktsgrænsen i Hedensted flyttet fra Hovedvejen til jernbanen, således at familier, der bor vest for jernbanen i Hedensted i fremtiden vil blive tilknyttet Stjernevejskolen.

Børnehave har betydning

Ændringen forventes at flytte 10 elever på hver årgang fra Hedensted Skole til Stjernevejskolen - det vil altså sige 100 elever, når hele ændringen er indfaset.

Grænsen mellem Hedensted Skole og Stjernevejskolen har tidligere gået langs Hovedvejen. Nu vil politikerne ændre det til, at jernbanen, den sorte streg, skal skille de to distrikter. Kort: Hedensted Kommune/Camilla Bo Krefeld

Formand for læringsudvalget Ole Vind (V) har tidligere understreget over for Folkebladet, at der ikke er tale om at flytte elever, der allerede går på en af de to skoler.

- Det kommer først til at gælde for de børn, der begynder i skole efter 1. oktober. Derudover er der stadig frit skolevalg i kommunen, så man er altså ikke tvunget til at vælge distriktsskolen, lød det således fra Ole Vind, da forslaget blev sendt i høring.

Hvis ændringen skal have nogen virkning, er det naturligvis nødvendigt, at mange familier vælger den "nye" distriktskole. Erfaringen viser, at valget blandt andet påvirkes af, hvor barnet går i børnehave, og det har læringsudvalget med i tankerne, når der inden for den næste årrække formentlig bliver brug for en ny daginstitution i Hedensted.

Annonce

Lidt for kort varsel

Både på Stjernevejskolen og Hedensted Skole er skolebestyrelserne positive over for ændringen, selvom man på Hedensted Skole, mener, at det sker med for kort varsel.

- Oplevelsen er, at en del forældre orienterer sig om distriktsskolen inden et evt. køb/leje af bolig, så nogle forældre vil måske opleve, at deres barn ikke kommer til at gå på den skole, som de havde ønsket og forestillet sig, skriver Morten Seindahl Krabbe, formand for skolebestyrelsen på Hedensted Skole, i skolens høringssvar.

Også på Stjernevejskolen har man en række bekymringer, selvom den overordnede holdning er positiv.

En af de problematikker, skolebestyrelsen nævner i sit høringssvar, er, at det kan give Stjernevejskolen økonomiske udfordringer, hvis mange familier holder fast i Hedensted Skole, selvom den ikke længere er distriktsskole.

Annonce

Risikerer ekstraregning

- Hvis en elev vælger at gå i en anden skole, så har vi ikke nogen mulighed for at sætte ind, hvis eleven har det svært i skolen. Men det er distriktsskolen, der skal betale for en segregeret elev. Dermed kan vi få en ekstraregning for elever, der ikke er kendt på skolen, lyder det i høringssvaret.

Stjernevejskolen påpeger i den forbindelse vigtigheden af at gøre en indsats i børnehaverne for allerede her at styrke tilknytningen til distriktsskolen og på den måde påvirke forældrenes valg.

Desuden mener Stjernevejskolen, det er vigtigt, at politikerne også tænker en tryg skolevej ind i distriktsændringen. Ole Vind bekræftede på byrådsmødet, at man er opmærksom på dette punkt.


Der er ikke tale om at flytte elever, der allerede går på en af de to skoler, men elever, der begynder i skole efter oktober i år, vil blive fordelt efter de nye grænser.

Ole Vind (V)


Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce