Annonce
Rejser

Skitur til Ischgl bliver meget anderledes

Kuhstall er måske Ischgls mest populære afterski-sted, men den kommende vinter bliver der ikke festet igennem som tidligere. Myndigheder og turistbranchen i forening vil lægge en dæmper på partyturismen, så længe der er risiko for smitte med covid-19. Foto: Anna Moritz/Wikimedia Commons
Annonce

Myndigheder og turistbranchen i Paznaun-dalen i Østrig, som inkluderer Ischgl og flere andre skisportssteder, er i fuld gang med at gøre det så sikkert som muligt for skiturister at besøge området set i relation til corona.

Skiløberne skal bære mundbind, når de benytter lift. Sammen med liftkortet udleveres filtrerende tørklæder, og i bestemte områder er mundbind også obligatorisk, oplyser Østrigs Turistbureau.

Alle kabinelifte vil blive desinficeret mange gange om dagen ved hjælp af koldtågeudstyr, som ifølge turistkontoret fjerner 99,99 procent af vira, bakterier og sporer i kabinen. Samme metode anvendes i skibusser, sportsforretninger, skidepoter osv. Alle medarbejdere får målt temperatur, inden de begynder på jobbet, og de skal fremvise en negativ coronatest før ansættelsen.

Gæsterne skal ligeledes medbringe en negativ coronatest, og hvis de ikke har sådan en, er der en testmulighed i et lokalt screeningcenter.

Hvis afterski normalt er dagens højdepunkt, skal man skrue ned for forventningerne. "Partyturismen" vil blive begrænset, og afterski vil den kommende vinter ikke eksistere i sin tidligere form. /thor

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce