Annonce
Østjylland

Skifter til tv: Troels Mylenberg bliver vært på TV2 News

Fra 1. februar bliver afgående chefredaktør på Jyske Fynske Medier Troels Mylenberg vært på TV2 News. Arkivfoto: Michael Bager

Den afgående chefredaktør på Jysk Fynske Medier skifter til TV2 News, hvor han skal være vært på et eftermiddagsprogram.

Annonce

Torsdag 7. december meddelte Troels Mylenberg, at han havde sagt sit job op som chefredaktør hos Jysk Fynske Medier og ville træde af ved årsskiftet.

Nu har han fået nyt arbejde hos TV2 News. Det oplyser tv-kanalen.

- Troels Mylenberg er på mange måder som skabt til TV 2 News. Han er en kæmpestor journalistisk kapacitet, der er dygtig og velbevandret i dansk politik og i væsentlige samfundsforhold, som de udspiller sig i hele landet. Troels Mylenberg favner det, vi vil på TV2 News, og enhver kan se, at Troels samtidig befinder sig godt på tv, siger Ulla Pors Nielsen, der er TV2 News' chefredaktør og kanalchef.

Annonce

Vært på eftermiddagsprogram

Troels Mylenberg skal fra 1. februar være vært på programmet News & Co., som bliver sendt om eftermiddagen, hvor han skal være fast makker med Janni Pedersen. Men han får også andre opgaver på tv-kanalen.

- Jeg vil tilbage til det journalistiske maskinrum, og jeg kan rigtigt godt lide konceptet i News & Co., hvor man - baseret på viden og holdninger - diskuterer dagens begivenheder og derigennem udfordrer og kvalificerer holdningerne. Og jeg glæder mig til at sidde på den "rigtige" side af skrivebordet og stille spørgsmålene i stedet for at byde ind med svar. Det med at levere svar har jeg gjort så mange gange i de senere år, siger Troels Mylenberg, der med det nye job vælger journalistikken frem for chefrollen:

- Jeg kan godt lide at være chef, men jeg er ikke blevet journalist for at være chef, siger han ifølge TV2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce