Annonce
Skanderborg

Skiftede parti og blev i byrådet

Jan Krogh Rasmussen stiller denne gang op for Socialdemokraterne. Pressebillede

Før valget præsenterer avisen en kandidat fra hvert parti. Alle har fået de samme fem spørgsmål.

Skanderborg: Jan Krogh Rasmussen har været konservativt byrådsmedlem siden 1990 og altid være med i det politiske flertal. Men i november sidste år meldte han sig ud af Det Konservative Folkeparti efter interne uenigheder.

Han er den eneste i byrådet, der har skiftet parti i de seneste fire år. Kort efter bruddet med sit gamle parti skiftede Jan Krogh Rasmussen til Socialdemokratiet, og blev en del af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Medlemmerne af hans nye parti kvitterede med at give ham en 11.-plads på Socialdemokratiets liste.

- Hvorfor netop dette parti?

- På grund af politiske uenigheder skiftede jeg et C ud med A, som er mere på linje med mine værdier.

- Hvilket tema lægger vælgerne - efter din opfattelse - mest vægt på?

- Vælgerne lægger vægt på det der vedrører dem - der hvor de er i livet. Generelt er det børnepasning, skoler og ældre, der vægter mest.

- Hvad er din politiske mærkesag?

- Vi skal lytte til borgerne, samarbejde på tværs af kommunerne og i samarbejde med Regionen udvikle bybåndet Freja - fra Randers i nord til trekantsområdet - som monopol til Ørestaden.

Jan Krogh Rasmussen

Er 65 år og bor i Nørregade i Skanderborg. Er gift med Anni, som leder et plejecenter, og i 1995 adopterede de fire drenge fra Colombia. Jan Krogh Rasmussen er født i Ringkøbing og vokset op i Viborg med fire søskende i trange kår. Blev udlært radiomekaniker, siden politimand og flyttede til Skanderborg i 1983.

Dengang var rockerbander, indbrud, slagsmål og ifølge Jan Krogh Rasmussen politisk uduelighed en del af hverdagen, så han stillede op til byrådet og blev i 1990 valgt ind.

Det blev til 37 år i politiet og foreløbig 27 år i byrådet.

Psykiatrien udfordrer

- Hvad bliver den største opgave for byrådet i den kommende periode?

- 1 pct. af borgerne lægger beslag på 30 pct. af budgettet. Særligt udfordret er vi på psykiatriområdet. Det bliver den største opgave at handle på.

- Hvem af dine politiske modstandere har du stor respekt for?

- Jeg har aldrig haft politiske modstandere. Vi er valgt på forskelligheder - til samarbejde for kommunens bedste. Hvis spørgsmålet går på rød og blå blok er svaret Jens Grønlund (V), som i den grad er meget saglig positiv, vidende, konstruktiv og samlende.

De stiller op for A

Socialdemokratiet (A) har 23 kandidater og er i valgforbund med Enhedslisten, SF, Alternativet og Sammenholdet.Jørgen Gaarde, Skanderborg.

Finn Sander Jensen, Skovby.

Frands Fischer, Gl. Rye.

Jørgen Naut, Hørning.

Charlotte Abildgaard Paulsen, Skanderborg.

Søren Nielsen, Hørning.

Kai Høstrup, Ry.

Karen Lindemann, Galten.

Frank W. Damgaard, Stilling.

Martin Christensen, Skanderborg.

Jan Krogh Rasmussen, Skanderborg.

Anders Skriver, Skanderborg.

Peter Munk-Pedersen, Galten.

Lisbeth Højvang, Gl. Rye.

Malene Ringberg, Blegind.

Lene Magius Blume, Stilling.

Lars Lindencrone Lavridsen, Voerladegård.

Ole Drøgemüller, Galten.

Allan Vinjegaard, Skanderborg.

Mohammed Haji Rashed, Skanderborg.

Trine Frengler, Herskind.

Martin Dybdahl Andersen, Skanderborg.

Torben Møller, Virring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce