Annonce
Horsens

Skattesvindel for milliarder og nu millionfup i Socialstyrelsen - hvad mener du?

"Påvirker milliardsvindelen med udbytteskat og senest en 64-årig kvindes fupnummer i Socialstyrelsen din tillid til myndighederne?" Vi har spurgt Jysk Fynske Medier Panel og Facebook-brugerne om deres holdning.

Judy Jacobsen

Pressemøde om den 64-årige kvinde, der er mistænkt for at have stjålet 111 millioner kroner via sit job i Socialstyrelsen. Påvirker en række sager om svindel vores tillid til myndighederne? Foto: Nils Svalebøg/Ritzau Scanpix

Banker der vasker sorte penge hvide, skattevæsenet der franarres milliarder af vores allesammens penge og socialvæsenet, der bestjæles for 111 mio. kr. af en enkeltperson, en ledende medarbejder... i Socialstyrelsen! Ikke noget kønt billede af Danmark.

Griskhed og grådighed stikker sit ækle hoved frem. Usikkerhed og mistillid til myndigheder og regering kan blive følgen."Har man da ikke styr på nogen ting? "Snorksover man eller hva'?".

At rage til sig på andres bekostning er et velkendt fænomen i alle tider og samfund, og vi kan ikke klandre hverken skolerne eller de nye tider med egoisme og mangel på solidaritet.

Men det er tankevækkende, at det er veletablerede, såkaldt pæne mennesker, der ofte står bag de kriminelle handlinger. De styres ikke af nød, men af griskhed.

Mister vi tilliden til det offentlige system og dermed regeringen, er vi ilde stedt. Så hvad nu, lille du?

Ragner Aagaard

De to sager er helt forskellige. Sagen om udbytteskat skyldes ledelsens mangelfulde prioritering af opgaverne. Efter min mening opstod problemerne, da man fyrede departementchef Peter Loft. Tyveriet af de 111 millioner kroner er mere et revisor-problem. Min tillid til offentlige instanser er ikke ændret af de to sager, for den har aldrig været helt i top.

Bjarne Kristensen

Den ene svindelsag efter den anden. Hun får nok et års løn med stor aftrædelsessum, det er jo blevet normalt. Efterhånden er det kun håndværkere, fabriksarbejdere og andre hårdtarbejdende, der får et spark i røven og ud af døren med karantæne i dagpenge. Der er efterhånden mange pampere i vores samfund, som lever højt på almindelige skatteborgere, og man har svært ved at stole på nogen.

Bjarne Hudecek

Nej. Det er jo bare én person, der har svindlet. Vi kan ikke bruge penge på at have en vagthund til at passe på en vagthund osv. osv. Vi må have grundlæggende tillid til hinanden. Og at nogle mennesker misbruger et system, det vil ske igen. Sådan er nogle mennesker desværre bare, syge.

Inge-Britt Vestbjerg

Ja, mon ikke - tilliden til, at vores skattekroner forvaltes på en ordentlig måde, kan ligge på et meget lille sted.

Belinda Jensen

Ja, med alt det som efterhånden kommer frem i lyset, er jeg meget bekymret over dem, som sidder og forvalter borgernes penge. Hvis jeg ikke havde mere styr på min egen økonomi, ville jeg skulle høre, at jeg ligger, som jeg har redt. Men de får lov igen og igen at fejle.

Thomas S. Nielsen

Ryster ikke mig overhovedet. Der er så meget fusk, snyd og dobbeltmoral i det offentlige, at det efterhånden er forventeligt. Det er "de nederste" i befolkningen, der gang på gang betaler festen.

Anita Falk

Det, der er rystende i forhold til svindlen, er, at politikerne tror, det er en engangsforeteelse. Det er det ikke i forhold til Danske Bank og ikke i forhold til at stjæle skattekroner.

Jan Olsen

Giver svaret ikke sig selv?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce