Annonce
Horsens

Skattestigning bliver til velfærdspulje: S vil investere i hverdagen

Gruppeformand Andreas Boesen (S) skal i weekenden præsentere Socialdemokratiets budgetudspil for partifællen, borgmester Peter Sørensen (S). Den foreslåede skattestigning skal finansiere et nødvendigt løft af velfærden, siger han.
- Skattestigningen sikrer, at vi kan investere i velfærden på samme måde, som vi kunne før udligningsreformen, siger gruppeformand Andreas Boesen (S). Ud over kernevelfærd vil S blandt andet sætte flere penge af til cykelstier og legepladser til børn.
Annonce

Horsens: Tidligere års store bygge- og anlægsprojekter er helt fraværende i det budgetudspil, Socialdemokratiet tager med til budgetforhandlingerne, der starter i denne weekend. Og det er helt, som det skal være, lyder det fra partiets gruppeformand.

- Man kan godt sige, at vi i år vil investere i en konsolidering af kernevelfærden, siger Andreas Boesen (S), der i de kommende dage skal arbejde for at få mest muligt af Socialdemokratiets budgetudspil med i et endeligt forlig.

S vil i 2021 afsætte 50-60 millioner kroner til flere medarbejdere i kerneområderne i kommunen, herunder daginstitutioner, folkeskolen og på handicap- og ældreområdet, fremgår det af udspillet.

- Noget handler om, at vi tager højde for den demografiske udvikling, noget er et decideret løft, siger Andreas Boesen.

Den meget omtalte skattestigning på 0,2 procentpoint, der foreslås indfaset over to år, skal bruges til at etablere en velfærdspulje på 15 millioner kroner i 2021 og 30 millioner kroner i årene frem. Det svarer præcist til provenuet ved skattestigningen.


Det er ikke sådan, at udligningsreformen slår bunden ud af kommunens økonomi, men uden en skattestigning vil vi have svært ved at gøre det, vi gerne vil.

Andreas Boesen (S), gruppeformand


- Venstre har sagt, at skattestigningen handler om at lukke et hul efter udligningsreformen, og at der ikke kommer flere varme hænder ud af det?

- Det er jeg ikke enig i. Med skattestigningen løfter vi rammen med 105 millioner kroner over fire år. Det betyder, at vi har råd til at gøre det samme på kernevelfærden, som vi havde før udligningsreformen. Det er ikke sådan, at udligningsreformen slår bunden ud af kommunens økonomi, men uden en skattestigning vil vi have svært ved at gøre det, vi gerne vil, siger Andreas Boesen.

Annonce

Ingen nye besparelser

Andreas Boesen mener, at der i befolkningen er skabt forventninger om, at politikerne skal levere på velfærdsdagsordnen, for eksempel normeringer på daginstitutionsområdet.

- Og det er berettigede forventninger. Dermed ikke sagt, at vi ikke kigger på besparelser. Vi har den årlige 0,5 pct.-besparelse i forvaltningerne, der er besparelser på Jobcentret, som allerede er vedtaget, og så skal vi finde 10 millioner kroner i besparelser på administrationen i forbindelse med den kommende flytning af rådhuset til Chr. M. Østergaards Vej. Der er bestemt indregnet besparelser i budgettet, men i Socialdemokratiet foreslår vi bare ikke nye besparelser, siger gruppeformanden.

Den lidt mere robuste økonomi skal ud over kernevelfærden blandt andet bruges til at forbedre og udvide kommunens cykelstinet, hvor budgettet skal fordobles fra seks til 12 millioner kroner, og over seks år afsættes 100 millioner kroner til kulturområdet.

I 2021 går S blandt andet efter efter en udbygning af Højvangshallen med springgrav og kunstgræsbaner ved de eksisterende anlæg i Bankager og Gedved, fremgår det af budgetoplægget.

Annonce

Nye legepladser

Til børnene vil partiet afsætte tre millioner kroner til legepladser i Lunden, Bygholm Park og Bakkelunden, der skal afsættes penge til at færdiggøre børnekulturhuset på Kulturstationen, og så har S store ambitioner om at etablere "Danmarks største naturdagtilbud og familienaturområde" i den nye bydel ved Nørrestrand.

Der er ikke sat penge af til det, men S forestiller sig på sigt en "nytænkende" udelivs-institution, der kan bruges af børnefamilier uden for åbningstiden, hvor landmænd, biologer og naturvidenskabelige studerende er en fast del af hverdagen, og hvor også naturplejende dyr kan indgå.

- Det bliver ikke en kopi af Madsbyparken i Fredericia, men vi kunne helt sikkert godt hente inspiration derfra, siger Andreas Boesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce