Annonce
Østjylland

Skarpladt pistol i skuffen sender tidligere ustraffet 20-årig direkte i fængsel

En 20-årig blev idømt to og et halvt års fængsel i Retten i Aarhus. Arkivfoto: Axel Schütt
En 20-årig mand blev torsdag ved Retten i Aarhus idømt to og et halvt års ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.
Annonce

HASSELAGER: Du kan være nok så ustraffet, men er ulovlighederne store nok, ender den skyldige i fængsel.

Det viser en sag fra Retten i Aarhus torsdag, hvor den 20-årige Oliver Lassen blev idømt to og et halvt års ubetinget fængsel.

Østjyllands Politis specialpatrulje havde fået et tip om, at han solgte stoffer. Derfor dukkede en patrulje 12. oktober op på mandens adresse i Hasselager. Den 20-årige var ikke til stede, men ankom kort efter og blev straks sigtet og visiteret. På sig havde han flere mobiltelefoner, et stort kontantbeløb og noget kokain samt en ulovlig kniv. Under ransagningen af den 20-åriges hjem, fandt specialpatruljen en skarpladt pistol i en skuffe i hans sengebord.

Den unge mand blev anholdt og dagen efter varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør. I retten torsdag erkendte den 20-årige at have solgt minimum 30 gram kokain, ligesom han erkendte at have været i besiddelse af yderligere 97 gram, som hovedsagelig var erhvervet med henblik på videresalg. Desuden erkendte han at have været i besiddelse af både pistol og kniv.

Senioranklager Jakob Beyer er tilfreds med torsdagens dom.

- Den 20-årige er tidligere ustraffet, men alligevel får han en længere ubetinget fængselsstraf. Det viser, hvor alvorligt domstolene tager narkosalg og besiddelse af skydevåben. På grund af politiets effektive indsats var der meget klare beviser i sagen, og den tiltalte valgte da også at erkende alle forhold, siger anklageren.

20-årige Oliver Lassen modtog dommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Weekendens corona-tal i Horsens: Det går den rigtige vej

Annonce