Annonce
AC Horsens

Se videoen: Skarpheden manglede - AC Horsens satsede men måtte nøjes med 0-0 mod VB

Nikolas Dyhr var tilbage i AC Horsens' startopstilling efter et par kampe på bænken. Foto: Mette Mørk

Vejle: Sæsonens andet lokalopgør mod VB endte som det begyndte: 0-0. AC Horsens fik dermed point for anden gang i 2021, mendet rykker ikke alverden. Af samme grund satsede Jens Berthel Askou i slutfasen.

Det var tæt på at koste sejren. VB's Kevin Yamga fik sendt en afslutningn på stolpen i tillægstiden, men måltavlen kom ikke i brug.

AC Horsens fik et nyt clean sheet, men det var en ringe trøst.

AC Horsens gjorde meget rigtigt i holdets nuværende situation, men hvis man vil vinde en fodboldkamp, kræver det mål, og det kan AC Horsens ikke levere i øjeblikket.

Kampens indledning bød på en masse omstillinger til både VB og AC Horsens, men på en elendig bane var det svært at få omsat det i reelle målchancer. Både hjemmeholdet og gæsterne oplevede at nemme afleveringer endte i bolde, der trillede ud over sidelinjen.

VB tvang Matej Delac ud i den første redning efter 18 minutter, men afslutningen fra Pierre Bengtsson fra kanten af feltet gik snert forbi målrammen.

Søren Reese fik sat hovedet på et frispark efter 22 minutter, men hans strøg gik forbi mål. Det var en af den slags muligheder, der skal udnyttes.

VB fik bolden i mål efter et godt frispark i det 33. minut, men målet blev efter et VAR-tjek annulleret for offside.

AC Horsens kom frem til mange indlæg i første halvleg og havde på den konto et overtag, men det gav ingen mål. Det udstillede blot holdets manglende evner for at lave mål.

AC Horsens fik den største chance i første halvleg, da Louka Prips indlæg landede i panden på Malte Kiilerich, men tæt på mål manglede hans hovedstød både kraft og præcision, så Alexander Brunst havde ikke problemer med at få fat i afslutningen.

AC Horsens kom frem til mange indlæg i første halvleg, men det gav ikke bonus i form af mål. Manglen på samme understregede blot hvor svært AC Horsens har ved at lave mål i øjeblikket.

Anden halvleg åbnede med en ny omgang omstillinger. På den svære bane blev der spillet direkte og med lange bolde. Hjemmeholdet kom bedre med i opgøret, som de sidste 45 minutter skred frem, men AC Horsens' defensiv modstod presset.

Nicolai Brock-Madsen, der måtte indlede kampen på bænken, fik en god mulighed med et kvarter tilbage af kampen. Ved bageste stolpe fik han hovedet på Jacob Buus indlæg, men forsøget gik i sidenettet.

VB følte sig snydt for et straffespark i det 78. minut, da Jacob Buus gik i ryggen på en af hjemmeholdets spillere, men dommeren vinkede afværgende.

Minuttet efter var Lirim Qamili tæt på. Hans hovedstød i det lille felt blev sendt over mål. Det var endnu en af de chancer, der bare skal give mål.

AC Horsens satsede i de sidste 10 minutter i jagten på en sejr. Søren Reese blev sendt frem i angrebet i forsøget på at få en af de sejre, som holdet har brug for i bunden af Superligaen, men lige lidt  hjalp det.

Det gav VB en stor mulighed i slutfasen, men stolpen reddede AC Horsens.

Et nyt clean sheet var en ringe trøst.

Jens Berthel Askou havde ændret på to pladser i startopstillingen i  forhold til det hold, der spillede 0-0 mod OB i søndags.

Nicolai Brock-Madsen og Jacob Buus måtte tage plads på bænken på bekostning af Muamer Brajanac og Nikolas Dyhr. Det var første gang, at Muamer Brajanac fik plads i startopstillingen.

De to holds startopstillinger:

VB: Alexander Brunst-Zöllner, Tobias Mølgaard, Denis Kolinger, Juhani Ojala, Pierre Bengtsson, Ylber Ramadani, Saied Ezatolahi, Abnor Mucolli, Allan Sousa, German Onugkha, Wahid Faghir.

AC Horsens: Matej Delac,, Alexander Ludwig, Malte Kiilerich, Søren Reese, Peter Nymann, Nikolas Dyhr, Bjarke Jacobsen, Louka Prip, Hallur Hansson, Lirim Qamili, Muamer Brajanac.

AC Horsens spiller igen på onsdag hjemme mod AaB.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce