Annonce
Udland

Sandstorm på Gran Canaria tvinger SAS til at aflyse flyvninger

Borja Suarez/Reuters
144 flyvninger til og fra De Kanariske Øer er påvirket af sandstorm. SAS og Norwegian har også aflyst fly.

En sandstorm har sat en stopper for flere SAS-fly, der skulle til og fra den spanske ferieø Gran Canaria i weekenden.

Annonce

Lørdag måtte selskabet aflyse syv flyvninger - et til Danmark, tre til Sverige og tre til Norge.

Desuden blev et fly til Göteborg omdirigeret til Faro i Portugal, mens et til København landede på Tenerife lørdag, men er søndag fløjet tilbage til Gran Canaria.

Derudover har selskabet været nødt til at aflyse fem flyvninger søndag. Det er to til Oslo, to til Stockholm og et til Kristiansand. Det oplyser SAS.

Flere SAS-fly til Gran Canaria søndag morgen er desuden blevet aflyst. Det gjaldt afgange fra Oslo, København og Stockholm.

SAS er ikke det eneste flyselskab, der har haft problemer med at få sine passagerer hjem.

Blandt andet har norske Norwegian søndag måttet aflyse ti flyvninger til og fra Skandinavien, heraf tre fra Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Samlet er der aflyst 144 flyvninger til og fra De Kanariske Øer er blevet påvirket af sandstormen. Det oplyser en talsmand fra selskabet Aena, der driver lufthavnene på de spanske øer i Atlanterhavet, til Reuters.

Tidligere søndag forklarede SAS' pressechef, John Eckhoff, at flyselskabernes problemer har lagt pres på hotellerne på øen.

Flere passagerer har dertil checket deres bagage ind uden at have forladt Gran Canaria.

- Det er meget udfordrende i lufthavnen med alle disse mennesker. Vi prøver at få flyene hjem så hurtigt som muligt, men alt afhænger af vejrudsigterne.

- Lige nu oplever vi et enormt behov for information kombineret med det faktum, at det er svært at få et fuldt overblik, sagde Eckhoff til NTB.

Lørdag er en stor rejsedag på De Canariske Øer, da mange pakkerejse begynder og slutter på denne ugedag.

Desuden har flere danskere holdt vinterferie i uge otte, der snart går på hæld.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra Norwegian
Borja Suarez/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Annonce