Annonce
Debat

Skanderborg: De konservative skal ikke tage hele æren

"Senest har Thomas Cordtz slået sig op på at give gratis drikkevarer på plejecentrene. Det er egentlig et gammelt Dansk Folkeparti-forslag, men er uaktuelt nu, da beboerne på plejecentrene er tvunget til at vælge mad og drikke fra kommunen i en samlet pakke. Der er ikke muligt at købe mad og drikke særskilt", skriver Poul Johansen. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

DEBAT: Jeg havde egentlig besluttet, at jeg ikke ville bruge mere af læsernes eller min tid på at korrigere det konservative byrådsmedlem i Skanderborg Thomas Cordtz' opfattelse af tingenes tilstand i Skanderborg Kommune, men nu må jeg reagere, ellers tager Thomas Cordtz og de konservative vel æren for at redde Skanderborg Kommune fra den totale undergang?

Thomas Cordtz hævder, at han og de konservative reddede Colombusskolen i Skovby. For det første er det utroligt, at et parti med ét mandat i byrådet kan redde noget som helst alene. For det andet blev flytningen opgivet dels på grund af massive protester, dels fordi flytningen ville blive alt for dyr og lokalerne ikke var egnede. De konservative stemte i øvrigt selv for budgettet, der indeholdt en flytning af skolen. Efterfølgende blev hele byrådet, på tværs af partierne, enig om at lade skolen blive, hvor den ligger i dag.


Annonce

Det eneste forslag, jeg kan erindre, at de konservative reelt har fået igennem byrådet i de sidste fire år, er forslaget om Dannebrog i byrådssalen. Et forslag, jeg gerne bakker op om, for Dannebrog er verdens flotteste flag.


Senest har Thomas Cordtz slået sig op på at give gratis drikkevarer på plejecentrene. Det er egentlig et gammelt Dansk Folkeparti-forslag, men er uaktuelt nu, da beboerne på plejecentrene er tvunget til at vælge mad og drikke fra kommunen i en samlet pakke. Der er ikke muligt at købe mad og drikke særskilt. Vi skal have prisen på den samlede pakke ned. Det foreslog Dansk Folkeparti på sidste økonomiudvalgsmøde og tager forslaget med til næste års budgetforhandlinger. De konservative kunne have bragt forslaget på bane ved dette års budgetforhandlinger, men her valgte de konservative at stå udenfor.

Det eneste forslag, jeg kan erindre, at de konservative reelt har fået igennem byrådet i de sidste fire år, er forslaget om Dannebrog i byrådssalen. Et forslag, jeg gerne bakker op om, for Dannebrog er verdens flotteste flag. Men, kære Thomas Cordtz, flag nu kun for dine egne succeser, så slipper du og læserne for mine læserbreve om ovennævnte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Annonce