Annonce
Danmark

'Skammens dag' i USA: Tre centrale spørgsmål der står tilbage

Flere Trump-tilhængere kom ind i Kongressen, inden sikkerhedsstyrker fik kontrol over bygningen. Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Hvordan kunne det ske? Hvilken rolle spillede konspirationsteorierne om den dybe stat i angrebet? Og hvad kommer der til at ske med Donald Trump nu? Avisen Danmark søger svar hos tre af landets fremmeste USA-eksperter.

Hvordan kunne det ske?

På nogle af onsdagens videooptagelser så det ud, som om politiet flyttede sig for demonstranterne. Mens hele verden ventede på en reaktion fra Nationalgarden, blev betjente fanget i selfies med demonstranter.

Jørn Brøndal – professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU – undrede sig også:

Annonce

- Jeg spekulerer over hudfarven på pøblen, der angreb Kongressen. De var alle hvide. Havde demonstranterne været afroamerikanere, så tror jeg, det havde udviklet sig langt mere dramatisk.

- Jeg ved godt, at det er ren spekulation. Men når man sammenligner det med reaktionerne på Black Lives Matter-demonstrationerne i sommer, hvor Trump gik ud og erklærede, at han var præsident for ”lov og orden”, så er det tankevækkende. I går (onsdag, red.) var Trumps udmelding, at han ”elskede demonstranterne, men at de burde gå hjem”.

- Da Nationalgarden endelig kom, var det ikke Trump, som indkaldte dem. Det var vicepræsident Mike Pence.

Hvilken rolle spillede konspirationsteorierne?

Det var ikke bare, fordi de kedede sig en onsdag eftermiddag, at hundredvis af mennesker besluttede sig for at storme den amerikanske Kongres. De involverede følte, at de handlede i en højere sags tjeneste – at de som patrioter kæmpede for selve USA’s frihed. Side om side med Donald Trump.

Sådan siger Kasper Grotle Rasmussen, som er lektor på SDU og har forsket i Trumps konspirationsteorier om den dybe stat.

- Idéen om den dybe stat har ligget og ulmet under overfladen siden Watergate. Men Trump er den første præsident, som har undsagt hele regeringsmagten og sagt, at han kæmper på folkets side mod den dybe stat.

- I virkeligheden er konspirationsteorierne et udtryk for den kulturkamp, som den radikale højrefløj kæmper; det handler om tab af privilegier. Og her bliver konspirationsteorierne om valgsnyd en forklaringsmodel.

- På højreradikale sociale medier går snakken nu på, at ”onsdag var begyndelsen”. Hvor mange højreekstremister der er, ved vi ikke. Ligesom det også er svært at sige, hvad der ville få dem til at droppe deres konspirationsteorier. Men en god start ville klart være, hvis Trump mistede sin stemme.

Hvad sker der nu med Trump?

Facebook, Instagram og Twitter slukkede alle for Trumps profil natten til torsdag dansk tid, fordi de mente, at han opildnede til mere ballade. Men stadig er han præsident i USA. Endnu.

Om højst 12 dage erstattes han af Joe Biden, men ifølge Dereck Beach - professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i USA –er det ikke usandsynligt, at han bliver kylet ud inden da.

- Hvis han ikke holder meget lav profil, så tror jeg, at endnu flere folk omkring ham vil undsige ham, og at han vil blive fjernet.

- Men hvis man fjerner ham, højner man også risikoen for, at det går helt galt. Jeg er ikke så bange for borgerkrig, for jeg tror ikke, at USA’s militser er organiserede nok til at være en trussel. Men jeg er bange for, at vi vil opleve voldsommere optøjer, end det vi så onsdag.

- På lidt længere sigt er Trump færdig. Det her bliver en skamplet på hans brand. Mange Republikanere vil tage afstand fra ham, og uden præsidentembedet som talerør, er hans magt betydeligt mindsket. Han satsede på at kaste rødt kød til de mest rabiate, men politisk set, har han været en fiasko.

Annonce
Annonce
Horsens

Skilte og pyloner i 5,5 meters højde tillades i Horsens N, men decideret "skilteskov" udebliver

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Navne

Hun har ikke tabt en kamp i otte år: Suveræn PL-guldvinder blev hyldet i Horsens

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné: Satser stadigvæk på besøg i Horsens

Horsens

Tricktyv stjal 15.000 kroner: Udgav sig for at være bankmand og fik udleveret hævekort og kode

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jans Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

HH Elite

Kampen minut for minut: Leslie-effekten var tydelig fra første fløjt - HH Elite var som forvandlet

Danmark

Onsdagens coronatal: 370 nye coronatilfælde - antal indlagte falder med en

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Erhverv

Droppede drømmejobbet og levede for 1800 kroner om måneden: Bo trak stikket og begyndte at brygge

Odder

Tilhængere af Kattegat-forbindelsen får mere modstand: Politikere fra Odder, Samsø og Kalundborg stifter en ny Kattegatkomite for at stoppe bro

Erhverv For abonnenter

Sådan så tallene ud, da Casa blev solgt: Overskuddet blev løftet med 72 procent i første halvår

AC Horsens

AC Horsens-talent sikrede Ajax uafgjort: Jeppe Kjær fik vist sit talent frem mod Sporting Lissabon i Youth League

Annonce