Annonce
Horsens

Skal vi ikke spørge de unge om, hvad et ungdomshus skal indeholde?

Andreas Boesen. Arkivfoto

Læserbrev: Flere af byrådets partier har foreslået et nyt ungdomshus i det gamle posthus i Horsens.

SF påpegede for nylig i et læserbrev de store potentielle omkostninger, der vil være forbundet hermed, samt at det ikke nødvendigvis er en optimal placering i forhold til nyt campus.

Men det vigtigste spørgsmål er måske ikke blevet stillet endnu: Skal vi ikke spørge de unge om, hvad det skal indeholde?

Socialdemokratiet har en ambition om, at vi skal være en af de bedste kommuner at være ung og studerende i. Men vi skal gøre det med omtanke.

I stedet for at diskutere bygninger skulle vi måske diskutere indhold. Hvad mangler vi i Horsens, som vi ikke har i dag? Hvad skal et ungdomshus kunne? Kan Det Gule Pakhus rumme det i fremtiden?

Det er de spørgsmål, Socialdemokratiet gerne vil stille, og vi tror, at de bedste til at besvare dem er vores unge.

Derfor vil vi gerne iværksætte en proces i samarbejde med unge, hvor vi får afklaret behov og indhold. Det gør det væsentligt nemmere at finde en eventuel placering.

Annonce

I stedet for at diskutere bygninger skulle vi måske diskutere indhold. Hvad mangler vi i Horsens, som vi ikke har i dag?

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce