Annonce
Læserbrev

Skal være fyldt tre år: Ingen børn skal presses i børnehave for tidligt

Det vigtigste er, at børnene bliver rykket i det tempo, som passer dem, ikke i det tempo, som passer kommunens budget.

Læserbrev: Børnene kommer i anden række, når flere kommuner tvinger børn tidligere fra vuggestue til børnehave. Helt små børn, som kræver opmærksomhed, omsorg, trøst og kram. Det er helt galt.

Flere syd- og sønderjyske kommuner tillader, at børn starter i børnehave, før de er fyldt tre år, selvom det er imod eksperternes anbefaling.

I Vejle og Fredericia sker det ikke, men bor barnet f.eks. i Sønderborg Kommune kan det sendes i børnehave tre måneder før tid.

Det er ikke i orden, når vi ved, at selv få uger ekstra i vuggestuen kan være helt afgørende for et barns udvikling.

I SF mener vi ikke, at det skal være muligt for kommunerne at hente penge ved at spare på barnets tarv. Kommunerne sparer nemlig penge ved at rykke børnene tidligere, da det er billigere for kommunerne at have børn i børnehaven end i vuggestuen.

Det vigtigste er, at børnene bliver rykket i det tempo, som passer dem, ikke i det tempo, som passer kommunens budget.

Derfor foreslår vi i SF, at man tidligst må sende børnene fra vuggestue/dagpleje til børnehave, når børnene er fyldt tre år, medmindre forældrene ønsker en tidligere start, og barnets pædagoger samtidig vurderer, at det er forsvarligt.

Vi skal give børnene ro på. Børnene kommer først - ikke hensynet til nye sparebudgetter.

Annonce
Karina Lorentzen Dehnhardt. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce