Annonce
Horsens

Skal du på julemarked i år? Her er syv muligheder i Horsens

Julemarkedet i Fængslet har tidligere budt på gåseparade, og den vender også tilbage i år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Allerede i den kommende weekend kan man komme i julehumør, når de første markeder med nisser, pynt og æbleskiver finder sted i Horsens.
Annonce

Horsens: Julen nærmer sig, og er man allerede i julestemning her i november, kan man snildt krydre det med et besøg på et af Horsens' mange julemarkeder.

Flere af dem finder nemlig allerede sted i denne måned, så man kan nå at købe eller finde inspiration til juledekorationer, kalenderlys og pynten i vinduerne. Og man kan sætte tænderne i de første æbleskiver og skylle dem ned med en omgang glögg.

Vil man gerne på julemarked i postnummer 8700 Horsens, kan man overveje følgende muligheder:

Jul i Fængslet - her et foto fra sidste år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Fængslende forlængelse

Julemarkedet på Fængslet er i år udvidet til to uger, efter sidste års udgave kunne trække hele 12.000 gæster til.

Der vil være 200 boder med med alt fra julepynt til kunsthåndværk, julemanden kigger forbi, og fra Holland kommer der en hel gåseparade. Sulten kan stilles i æbleskiver, risengrød, burgere, pølser og meget mere. Der er også veganske muligheder. Det hele foregår i et fængsel, som er pyntet op i en grad, "der får selv Gertrud Sand til at måbe".

Jul på Fængslet, Fussingsvej 8, 16.-17. og 23.-24. november fra 10 til 17, entré for alle over 11 år.

Annonce

Jul i den gamle træskofabrik

Retro Frabrikken holder til på Nordlystvej mellem Learnmark og Casa Arena i lokaler, der tidligere var hjemsted for træskofabrikken Oluf Sko. Her bliver retropynt og vintagemøbler krydret med juledekorationer, dørkranse og en masse andet, når der i to weekender i november er julemarked.

"Masser af inspiraton", lyder det i invitationen til markedet, hvor der også er gourmetspecialiteter at finde mellem al julepynten.

Jul i Fabrikken, Nordlystvej 6, 16.-17. og 23.-24. november samt 30. november-1. december fra 11 til 16, gratis entré.

Bag døren til den gamle træskofabrik på Nordlystvej gemmer der sig i november et julemarked. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Marked med amerikansk lotteri

Dekorationer, kranse, hjemmelavet marmelade og småkager er blandt udvalget, når plejecentret Gefionshave holder julemarked midt i november.

Der vil desuden være amerikansk lotteri til fordel for Gefionshavens Beboer-Pårørende Råd, som blandt andet arrangerer aktiviteter og udflugter for centrets beboere. Caféen sælger kaffe og hjemmelavede æbleskiver

Julemarked på Gefionshave, Sønderbrogade 74B, 16. november fra 10 til 16, gratis entré.

På Gefionshave vil et overskuddet fra et amerikansk lotteri komme beboerne til gode. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Julemarked i genbrugens tegn

Kirkens Korshær holder julemarked i deres genbrugsbutik på Spedalsø, hvor dekorationer, nisser og andet pynt får selskab af en tombola med diverse præmier.

En eventuel gevinst kan skylles ned med kaffe og æbleskiver.

Julemarked i Kirkens Korshærs genbrugsbutik, Spedalsø 66, 16. november fra 10 til 14, gratis entré.

Kirkens Korshærs kreative værksted er fyldt med genbrugsmaterialer, der kan laves om til julepynt. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Julemarked er en kunst

12 udstillere har meldt deres ankomst, når Horsens Kunstmuseum byder indenfor til et julemarked fyldt med gaveideer.

Blandt udstillerne er Mokka T, Kreafabrikken, Witchwoodcraft og Karina Bækkelund Illustration. Æbleskiver og glögg kan man selvfølgelig også få.

Julemarked på Horsens Kunstmuseum, Carolinelundsvej 2, 30. november-1. december fra 10 til 16, gratis entré.

Julemarkedet på Horsens Kunstmuseum har flere år på bagen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Stå i bod til julemarked

Åpark Centret inviterer til julemarked første fredag i december, hvor der sælges kort, dekorationer, nisser og andet pynt. Der er blandt andet brød og kager til de småsultne, og så er der en "lille tombola med mange fine gevinster."

Her kan interesserede også få deres egen bod og sælge julevarer fra.

Julemarked i Åpark Centret, Løvenørnsgade 21, 6. december fra 10 til 14, gratis entré.

Julestemningen på Åparkcentret er i top. Ud over julemarked er der også tradition for, at elever fra Horsens Byskole på Lindvigsvej besøger plejecentret samt Gefionshave for at gå luciaoptog. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Industriel overflod af juleglæde

Danmarks Industrimuseum byder ifølge invitationen på en overflod af juleglæde, når de holder juleweekend.

De arbejdende værksteder kører med juletema, der er boder og stande med juleting, og der er smagsprøver og livemusik. Sulten kan stilles i æbleskiver eller pølser.

Juleweekend på Industrimuseet, Gasvej 17-19, 7.-8. december fra 10 til 16, normal entré.

Industrimuseet ser sommerligt ud på det her billede, men i december vil der være julestemning inde bag murene. Arkivfoto: Morten Pape

En lille køretur værd

Er man villig til at køre et lille stykke, kan man desuden besøge et hav af julemarkeder og -arrangementer inden for en rimelig afstand. Her er et par af mulighederne:

  • Jul på Haughus Gods, Vejlevej 50, 7300 Jelling, 9.-10., 16.-17. og 23.-24. november fra 10 til 16, entré på 20 kroner.
  • Julemarked hos Fru Møllers Mølleri, Bjeragervej 35, 8300 Odder, 30. november-1. december fra 10 til 15, gratis entré.
  • Jul i landsbyen på Glud Museum, Museumsvej 44, 7130 Juelsminde, 1. december fra 11 til 15, gratis entré.
  • Julemarked på Sophiendal Slotshotel, Låsbyvej 82, 8660 Skanderborg, 1. december fra 11 til 17, gratis entré.
  • Julemarked i Koldinghus, Koldinghus 1, 6000 Kolding, 7.-8. december fra 10 til 16, entré for voksne.
Julemarked på Koldinghus er et af Jyllands mest besøgte. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte igen - men der var fremgang at spore

AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce