Annonce
Østjylland

Mundbind i biografen? Er du forvirret? Det er politiet også

Biografgæster bærer ikke mundbind, selvom de køber sodavand og popcorn. Burde de det? Det vil politiet nu undersøge. Arkivfoto: Morten Thun/Ritzau Scanpix
Du kan få popcorn og cola i biografen. Er det så et serveringssted? Hvis ja, skal biograferne følge de gældende retningslinjer for serveringssteder og dermed kræve, at gæsterne bærer mundbind. Men det gør de ikke. Forvirringen har gjort, at politiet nu vil se nærmere på, om biografgæster skal bære mundbind.
Annonce

AARHUS: Skal man have mundbind på som gæst i en biograf?

Ikke umiddelbart, hvis man tager en rundtur i de store århusianske biografer. Århus Stiftstidende kan nemlig berette, at gæster i hverken Cinemaxx, BioCity eller Øst for Paradis bliver bedt om at tage mundbind på.

Det kan man undre sig over, når man læser bekendtgørelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet 16. september om krav om mundbind på serveringssteder. Der står nemlig følgende:

"For at forebygge og inddæmme udbredelse af Covid-19 skal kunder eller andre besøgende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler på serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet."

Hvis man kan erindre sin seneste biograftur i Cinemaxx, BioCity eller Øst for Paradis, kan man også huske, at der både var mulighed for køb af madvarer/snacks og drikkevarer. Det er der også i dag.

Derfor har det skabt forvirring om, hvorvidt biografer skal ses som et serveringssted, og gæsterne dermed skal have mundbind på. Gæster kan nemlig købe popcorn og sodavand og bagefter vente på forestillingen i et foyerområde.

Efter forvirringen har Østjyllands Politi nu besluttet at gå ind i sagen for at undersøge servering i biografer og dermed brugen af mundbind hos gæster. For hvis en biograf er et serveringssted, skal gæsterne de facto bære mundbind.

Annonce

En konkret vurdering

Østjyllands Politi ønsker ikke at svare på spørgsmål om forhold vedrørende konkrete, navngivne biografer. De kan derfor ikke fortælle, om der er større risiko for, at gæster i Øst for Paradis - hvor meget af biografen er omfattet af et caféområde - skal have mundbind på end i Cinemaxx.


Det betyder, at der kan være steder, hvor man ikke skal bære mundbind, og steder, hvor man skal.

Østjyllands Politi


I et skrifteligt svar til Århus Stiftstidende skriver de:

- Det vil være en konkret vurdering på stedet, om der er tale om en egentligt café eller restaurant, og det kan derfor være forskelligt fra biograf til biograf, hvilke regler der gælder. Det betyder, at der kan være steder, hvor man ikke skal bære mundbind, og steder hvor man skal.

På BioCitys og Øst for Paradis' hjemmeside kalder de selv deres salgsområde af drikke- og madvarer for en café. Det gør de derimod ikke hos Cinemaxx.

Østjyllands Politi skriver, at henvendelsen fra Århus Stiftstidende har gjort, at de nu vil være mere opmærksomme i forhold til servering i biograferne.

Desuden vil de lade biografer indgå i deres løbende tilsyn for at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Til sidst understreger politiet, at det er biograferne selv, der har pligt til at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Højeste antal nye coronatilfælde siden starten af oktober: Statsministeren er bekymret

Annonce