Annonce
VB

Skadet VB’er må blive hjemme - de andre er to uger i Portugal

Lucas From står noteret for to kampe på VB's bedste hold og ar scoret en enkelt gang. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Vejle: Der blev ikke plads til Lucas From blandt de 26 spillere, som Vejle Boldklub tog med på træningslejren i Portugal.

Lucas From er fortsat i gang med genoptræning efter en hofteoperation i efteråret, og derfor valgte VB-træner Constantin Galca den unge offensiv-spiller fra.

Lucas From er sammen med Wang Zhenao de seneste fra førsteholdstruppen, som ikke er med til Portugal. Årsagen til Whang Zhanaos fravær er, at han prøvetræner i en kinesisk klub, hvilket han har gjort, at han ikke har trænet med i VB på denne side af årsskiftet.

Til gengæld blev der plads til U19-spilleren Villads Rasmussen. Villads Rasmussen har i løbet af januar og februar trænet en del med førsteholdstruppen og spillet med i testkampene.

VB-truppen er hjemme igen lørdag 22. februar, og undervejs spiller VB to kampe. Lørdag 15. februar møder VB Portimonense, mens det onsdag 19. februar gælder Farense. Det bliver vinterens to sidste kampe inden forårspremieren, der ligger 1. marts, og da gælder det HB Køge på Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Tyson Fury er ny verdensmester

Annonce