Annonce
Sport

Skadesfri Yussuf Poulsen er klar til at erstatte giftig tysker

Pool New/Reuters
Den danske angriber forventes at starte inde, når RB Leipzig torsdag møder Atlético Madrid i Champions League.
Annonce

Den danske angriber Yussuf Poulsen føler sig klar til at erstatte RB Leipzigs nu tidligere topscorer Timo Werner, når holdet torsdag møder Atlético Madrid i kvartfinalen i Champions League.

Det siger han tirsdag i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Leipzig solgte i juni tyske Timo Werner til Chelsea, efter at angriberen scorede 34 mål i sidste sæson.

I hans fravær forventes Yussuf Poulsen at starte kampen i Lissabon, efter at danskeren er blevet klar efter en ankelskade i maj.

- Vi ved, at vi ikke fuldstændig kan erstatte Timo en til en. Men jeg ved også, at træneren har en masse idéer til, hvordan vi kan blive mindst lige så effektive i Lissabon, som vi har været i tidligere Champions League-kampe, siger Yussuf Poulsen og tilføjer om udsigten til at starte inde:

- Så længe jeg er i startelleveren, så er jeg altid enig med træneren.

Den 26-årige dansker har spillet flere kampe end nogen anden for Leipzig, siden han kom til klubben i 2013.

I den periode har han hjulpet klubben med at rykke op fra Tysklands tredje bedste række til nu at deltage i slutspillet i Champions League for første gang.

Derfor glæder han sig ekstra meget til opgøret mod det spanske hold. Især efter at coronapandemien truede med helt at aflyse turneringen.

- Vi ser virkelig frem til kampen. Vi har arbejdet hårdt for det, og vi er glade for, at vi kan færdiggøre turneringen, siger Yussuf Poulsen.

- Der var tidspunkter, hvor det ikke var sikkert, så det er en dejlig følelse at være i Lissabon.

Danskeren kalder desuden Leipzig for "underdogs" til opgøret, men han siger, at holdet tror på at gå videre.

På grund af coronapandemien spilles de resterende kampe i Champions Leagues slutspil alle i Lissabon på neutral grund.

Modsat normalt spilles der kun bedst af en kamp frem til finalen.

Champions League-finalen skal efter planen spilles 23. august.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte igen - men der var fremgang at spore

AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce