Annonce
Odder

AGF-målmand blev fodboldinvalid som 23-årig: Nu hjælper han andre sportsfolk

Gennem sin virksomhed hjælper Jakob Kragh sportsfolk med at begå sig i en hård eliteidrætsverden. Pressefoto.
Da Jakob Kragh blev ramt af en alvorlig skade, der tvang ham til at stoppe med at spille fodbold, ramte det ham hårdt. Nu har han startet en virksomhed, som skal hjælpe sportsfolk i en hård verden.

ODDER: Som 23-årig røg Jakob Kragh ned i et stort, sort mentalt hul. Fra den ene dag til den anden betød en voldsom skade et farvel til tilværelsen som Superliga-målmand for AGF og et goddag til en tilstand som fodboldinvalid og brancheløs.

- Jeg havde det mildest talt stramt, lyder underdrivelsen fra Jakob Kragh, som i første omgang tog ud at rejse og flyttede til København for at komme lidt væk.

Senere blev han udlært kok og arbejdede i faget i nogle år, før belastningen ved hele tiden at stå op blev for meget. Med et blev han kastet tilbage til den uoverskuelige følelse af at skulle omskoles og genopfinde sig selv.

Han valgte til sidst at blive coach og mentaltræner.

- Jeg ville ønske, at jeg i sin tid havde fået tilbuddet om at snakke med en professionel. Det kunne måske have sparet mig for et par svære år, siger Jakob Kragh.

Annonce

Mere brug for coaching i dag

Jakob Kragh er født og opvokset i Odder, og bor i dag igen i byen med sin hustru og sine tre børn. Det er også herfra, han driver sit nystartede firma Beyond Performance, som hjælper sportsfolk i svære stadier af deres karrierer.

- Det er endnu hårdere at være eliteidrætsudover i dag, end det var i min tid, så det er bare utroligt vigtigt at få hjælp udefra. Det er svært at åbne op for sine holdkammerater eller andre, man er tæt på, forklarer Jakob Kragh.

Han arbejder helst med mennesker, som har stiftet bekendtskab med eliteidræt, men hverken alder eller udfordringer betyder noget.

- Det kan både være, hvis man kæmper med skader, hvis man er stagneret i sin udvikling, eller hvis man som 14-årig er blevet vejet og fundet for let, siger mentaltræneren.

Beyond Performance er stadig helt nyt, og Jakob Kragh skal lige i gang, før han kommer med store løfter for fremtiden. Men han er ikke afvisende overfor at udvide firmaet.

- Essensen er stadig at gøre noget for nogen. Men det skal selvfølgelig være en sund og god butik. Og på sigt kunne det være fedt med flere forskellige tilbud og en bred vifte af forskellig ekspertise, siger Jakob Kragh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

112

Tricktyve fulgte efter 76-årig og smadrede hendes bilrude

Annonce