Annonce
Læserbrev

Skønt at se en hurtig politistyrke i aktion

Aldrig har jeg set en politibetjent løbe så hurtigt. Så herfra skal der lyde stor ros til et hurtig og handlingsdygtigt politi.

Læserbrev: Tirsdag formiddag lidt over kl. ni holder jeg for rødt lys i krydset Høegh Guldbergs Gade og Niels Gyldings Gade i Horsens for at svinge til højre mod havnen, da jeg i mit sidespejl bliver opmærksom på to biler, der kommer med høj fart i midtersporet.

Jeg tænke, "de når ikke at bremse for rødt lys", og det gør de heller ikke. Det var helt sikkert heller ikke deres intention. De drøner i høj fat over for rødt lys og fortsætter til højre af Åboulevarden. Jeg tænker, det det var dog utroligt. Samtidig hører jeg udrykningshorn og ser i mit sidespejl to civile politibiler med horn og blå blink. De kommer også godt over for rødt og er lige i hælene på de to første.

Lige efter den sidste politibil får svinget til højre bremser den, ud springer en civil politimand og sætter i løb hen over parkeringspladsen ud over Niels Gyldings Gade, springer over skærmene i midterrabatten. Det ser så let og elegant ud. Først her ser jeg en person løbe et godt stykke fremme. Jeg er så imponeret over den fart, betjenten løber med, det var helt tydeligt, at han hentede ind på den foranløbende, som løb ind mellem bygningerne på havnen.

Jeg kører hen og svinger ind på havnen for at se, om det lykkes ham at fange den flygtende. Der er gevinst, og jeg ser manden bliver lagt i håndjern.

Aldrig har jeg set en politibetjent løbe så hurtigt. Så herfra skal der lyde stor ros til et hurtig og handlingsdygtigt politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce