Annonce
Horsens

Skævt i Horsens: Vi skal bekæmpe de uligheder, som vi kan gøre noget ved

Paw Amdisen. Arkivfoto

Læserbrev: I budgetaftalen for 2019 fik SF skrevet ind, at der skal laves en kortlægning og analyse af uligheden i Horsens Kommune. Først og fremmest for at få viden, som vi kan handle på, men også for at sætte fokus på en vigtig problemstilling og måske starte en vigtig diskussion om sociale forskelle og retfærdighed.

Imens vi venter på vores lokale analyse, er der dog allerede kommet et vigtigt indspark til diskussionen.

FH (Fagforeningernes Hovedorganisation), som er det nye LO, har offentliggjort en undersøgelse, der viser formue-uligheden i det danske samfund.

Det er ikke første gang, vi får sat tal på formue-uligheden i Danmark. Men den nye undersøgelse viser også den kommunale fordeling af formuer.

Lad det være sagt med det samme: Der er mange kommuner, hvor formuefordelingen er endnu skævere end i Horsens, men det er alligevel overraskende, hvor stor skævheden i formuerne er lokalt set.

Den viser således, at de 100 rigeste i kommunen ejer det samme som 43,5 pct. af kommunens samlede voksne befolkning (svarende til 29.280 personer).

Men den viser også, at hvor de 10 pct. rigeste har en gennemsnitsformue på 4.365.133 kr., så har de 10 pct. fattigste en negativ gennemsnitsformue, nemlig -259.000 kr.

Er det rimeligt? Nej, det er det ikke, og vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan bryde den skæve fordeling - lokalt, landspolitisk, globalt.

Formue-ulighed er et landspolitisk emne, som SF har højt på dagsordenen. Men her lokalt må vi gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe de uligheder, som vi kan gøre noget ved, og som tit er med til at skabe forudsætningerne for en skæv formue- og indkomstfordeling senere hen i livet.

Det handler om uligheden i uddannelse og den ulighed, vi møder allerede hos de helt små, men det handler også om støtte til socialt udsatte og arbejdsløse og uligheden i sundhed.

Områder, hvor vi - på et snart oplyst grundlag - som kommune kan, bør og skal gøre en særlig indsats i de kommende år.

Annonce

De 100 rigeste i kommunen ejer det samme som 43,5 pct. af kommunens samlede voksne befolkning (svarende til 29.280 personer).

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce