x
Annonce
Horsens

Sjov mand fra Horsens kan blive Årets Komiker: Ja, jeg har en bette tåre i øjet

Mark Le Fêvres første onemanshow "Bøvl" imponerer komiteen bag Zulu Comedy Awards. Så meget, at standupperen, der stammer fra Horsens, nu kan blive Årets Komiker. Arkivfoto: Axel Schütt
Mark Le Fevre nomineret ved Zulu Comedy Festival for sit første onemanshow.

Horsens: Mark Le Fêvre, komiker med opvækst i Horsens, kan runde et travlt 2019 af med et af Danmarks mest efterstræbte skulderklap i komikerkredse; titlen som Årets Komiker ved Zulu Comedy Festival.

TV2 Zulu har tirsdag offentliggjort listen med nominerede, og 30-årige Mark Le Fevre optræder ved siden af garvede navne som Anders Matthesen, Lasse Rimmer, Mick Øgendahl og Frank Hvam, mens ”ungdommen” også er repræsenteret ved Simon Talbot; en komiker, som i øvrigt også er østjyde med baggrund i Skanderborg.

Mark Le Fêvre, som mange også vil kende fra tv-showet "Stormester" med Lasse Rimmer, er nomineret for sit første onemanshow ”Bøvl”, der sendte ham ud på en lang danmarksturné med hypokondri som bærende tema.

Annonce

En bette tåre i øjet

”Mark er hypokonder. Trist for ham - skønt for os andre. I sit første onemanshow ”Bøvl” trådte Mark Le Fêvre ud af sin gigantiske Facebook-succes til stående applaus på nogle af Danmarks største scener. Mark vendte sit utal af bekymringer i et sindssygt gennemarbejdet show, hvor han demonstrerede en sådan sikkerhed i både levering og sin snak med publikum, at man automatisk tillagde ham 10 års ekstra anciennitet. Med sådan et debutshow skal man naturligvis honoreres med en nominering til Årets Komiker", skriver TV2 Zulu i nomineringen.

Vinderen af titlen findes ved en afstemning på Zulu Comedy Festivals hjemmeside, og Prisen uddeles ved en gallafest i Operaen i København den 29. august.

Det bliver en stolt nomineret Mark Le Fêvre, der dukker op.

- Jeg er nomineret til ÅRETS KOMIKER! Ja, jeg har en bette tåre i øjet, for sjældent har jeg da været så stolt og beæret. Tusind tak, skriver komikeren på sin Facebook-side efter offentliggørelsen af navnene på de nominerede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce