Annonce
Rejser

Sjælland: Tre gode udflugter til Roskilde, Ledreborg og Lejre

Det unikke bygningsværk Roskilde Domkirke blev udpeget til Unescos verdensarvsliste i 1995. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020
Trap Danmark udgiver frem til starten af 2022 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er en storslået treskibet teglstenskatedral. Dens umiddelbare forgænger var en treskibet frådstensbasilika med to vesttårne, som blev bygget i cirka 1080 på initiativ af kong Svend Estridsens tro medarbejder biskop Svend Nordmand.

Opførelsen af den nuværende domkirke blev indledt af biskop Peder Sunesen i cirka år 1200. Byggeriet begyndte på samme tid i øst og vest, mens den gamle kirke endnu stod, hvorved grundplanen af den nye kirkes skib blev skæv. Kirken blev opført i den nye gotiske stil med hvælv, stræbepiller og spidsbuer, med enkelte romanske stiltræk.

Annonce

Kirken er et cirka 86 meter langt, treskibet anlæg med et kun indvendigt markeret tværskib og en korrunding med omgang. Over koromgangen og sideskibene er der et galleri med søjlebårne arkader i koret og murede spidsbuer i skibet.

Ledreborg

Ledreborg er anlagt efter barokkens principper om symmetri omkring en nordsydgående akse, der er bygningernes og haveanlæggets centrum. Den gule hovedbygnings akse er markeret af midtrisalitten og afsluttes af to siderisalitter markeret af røde pilastre.

Ledreborg ved Lejre hører til blandt de mest helstøbte barok‐ og rokokoherregårdsanlæg i Danmark. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark, 2020

Terrænet i haveanlægget falder ned mod Kornerup Å og med et spejlbassin i midten. Faldet udnyttes til terrasser og et kaskadeanlæg med springvand. Ledreborg ved Lejre hører til blandt de mest helstøbte barok‐ og rokokoherregårdsanlæg i Danmark.

Annonce

Sagnlandet Lejre

Sagnlandet Lejre blev stiftet i 1964 under navnet Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter og er et forsknings- og formidlingscenter. Med rekonstruktioner og forsøg skabes her viden om fortidens teknikker og dagligdag fra stenalder til 1800-tallet. Den selvejende institution skiftede i 2009 navn til Sagnlandet Lejre.

I 2020 åbnede en rekonstrueret og imponerende kongehal fra vikingetiden på 61 meters længde i Sagnlandet Lejre. Denne er genskabt på baggrund af arkæologiske fund fra Gammel Lejre. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark, 2020

Formidlingen sker i arbejdende værksteder, for eksempel en rekonstrueret jernalderlandsby og en stenalderboplads. I Sagnlandet Lejre er også genskabt den største af kongehallerne fra vikingetiden ved Gammel Lejre.

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til starten af 2022 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 450 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 22: Roskilde, Lejre, Greve, Solrød. Bindet udkom den 24. november 2021.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Byggefirma fik nej til dispensation fra lokalplan - og prøvede så at presse kommunen til at betale en del af regningen

Hedensted For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Kultur

Biograf-ejere gav aldrig op, men holder stadig filmfanen højt efter et kvart århundrede

AC Horsens

AC Horsens må undvære fire mand til testkampen mod Randers FC: Angriber træner med i HB Køge

Thulesen Dahl: Pia Kjærsgaard skal ikke ind i ledelsen af DF

Horsens For abonnenter

Slut med byrådspolitik: Nu skal Anne Lene Løvbjerg tale seniorernes sag over for byrådets politikere

Horsens

Rent vand er ingen selvfølge: 145 lodsejere involveres i 1000 hektar stor jord-kabale

Navne

Find dig selv på listen: Her er de 50 mest populære navne i Horsens

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Odder

Cyklister kan godt begynde at glæde sig: Snart kommer der nye cykelstier

Navne For abonnenter

En bugnende fuld kirke sendte 45-årige Anders Bonnemann smukt afsted: Vellidt møbelpolstrer havde en enorm berøringsflade

Brædstrup

Vandværk lukker: Rensning af kulsyre i vandet vil blive for dyrt

Annonce