Annonce
Alarm 112

Sindslidende mand dømt for drab på pædagog på bosted

En 20-årig mand erkendte, at knivstik havde medført døden. Men han afviste, at det var drab. Retten er uenig.

Det var ikke meningen, at den 29-årige pædagog Yamma Ahamadzai, skulle dø, da en ung sindslidende mand dagen før nytårsaften i fjor flere gange stak ham med en kniv.

Sådan har den i dag 20-årige mand forklaret under retssagen. Han har erkendt at være skyld i pædagogens død, men afvist, at der var tale om manddrab. Men Retten i Holbæk er uenig.

- Du må have indset det som overvejende sandsynligt, at knivstikkene kunne medføre døden, lyder det fra retsformand Peder Johannes Christensen, da han onsdag over middag afsiger dom i sagen.

Annonce

Den 20-årige mand dømmes for manddrab og skal anbringes på en psykiatrisk afdeling. På grund af hans sindssygdom kan han nemlig ikke straffes med fængsel.

Drabet skete om eftermiddagen den 30. december 2020 uden for beboerhuset på bostedet Ørbækskilde. Her kom pædagogen i klammeri med den unge mand. En video, som er blevet afspillet under sagen, viser optrinet.

Pædagogen skubbede den unge mand omkuld, og det udløste et angreb fra den sindslidende, som var bevæbnet med en springkniv.

Flere gange blev kniven hugget mod Yamma Ahamadzai. To gange ramte den ham i venstre side af brystet. Det ene stik var dræbende.

Episoden opstod, i forbindelse med at pædagogen skulle køre den unge mand til en coronatest.

Både familiemedlemmer til den dræbte og til drabsmanden var til stede i retten onsdag. Her kunne de inden dagens dom høre både senioranklager Hanne Christensen og forsvarer Erbil Kaya komme med deres afsluttende bemærkninger i sagen.

Begge kaldte sagen for "tragisk". Erbil Kaya benyttede også taletiden til at kritisere forholdene på bostedet. For i advokatens øjne havde bostedets mangelfulde behandling og omsorg også gjort hans klient til offer.

- Han er offer for systemsvigt og forsømmelse. Han har ikke fået den rette hjælp i rette tid. Han er offer for, at bostedet Ørbækskilde ikke har fulgt de gældende retningslinjer om for eksempel alenearbejde, lød det blandt andet fra Erbil Kaya.

Efter drabet besøgte Arbejdstilsynet bostedet og udstedte blandt andet et strakspåbud om, at de ansatte ikke måtte arbejde alene med beboere, som kunne finde på at være voldelige.

Retten har bestemt, at den 20-årige skal anbringes på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Han vil altså være frihedsberøvet, men skal opholde sig på et hospital i stedet for et fængsel. Her vil han skulle modtage behandling for sin sindssygdom.

Anbringelsen har i udgangspunktet ikke noget udløb. Det er i sidste ende op til en domstol at træffe afgørelse om, hvorvidt en domsanbragt person kan udskrives - altså løslades.

Den 20-årige mand har to uger til at beslutte, hvorvidt han vil anke dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Debat

Ægtepar stiller spørgsmål ved prioritering af artikler: Kan det virkelig være rigtigt, at avisens læsere ikke interesserer sig for kunst og kultur? Læs chefredaktørens svar

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce