Annonce
Horsens

Sikrer sygehusmad: Slut med selvbetjening – ind med plastikindpakning og portionsanretning

Mad skal der til - både til patienter og personale på Regionshospitalet Horsens - og så må der bare tages ekstra forholdsregler i denne tid. Billedet er fra et tidligere besøg i køkkenet, hvor kvalitetsmedarbejder Michael Hjerrild Linnet og ledende økonoma Kirsten Rytter Knudsen fortalte om madproduktionen. Arkivfoto: Morten Pape
Patienter skal tilbydes god og nærende mad, og personalet skal have mulighed for at købe mad på sygehuset. Men nu anrettes og pakkes al maden til den enkelte.

Horsens: Der er blevet ret stille i personalekantinen på Regionshospitalet Horsens, hvor takeaway til personalet og ta’ selv-betjening i madområdet for længst er indstillet på grund af coronakrisen.

- Vi sælger måltidssalater med brød, og vi sælger sandwich, som er pakket stykvis ind i plastik. Vi sælger også for eksempel portionsanrettet suppe, fortæller Kirsten Rytter Knudsen, der er ledende økonoma på Regionshospitalet Horsens.

Personalet må højest holde pause i kantinen i 15 minutter, og de skal som alle andre sidde med god afstand mellem hinanden, ligesom der kun må være 10 samlet på én gang.

- Før ville vi gerne have masser af folk i kantinen, nu ser vi faktisk helst, at de ikke er her ret længe og bare tager maden med sig, siger Kirsten Rytter Knudsen om den ændrede hverdag.

Men selvfølgelig skal medarbejderne have mulighed for at købe mad.

- Alle har meget at tænke på. På et tidspunkt kan der være folk, der nærmest skal arbejde i døgndrift, og så er det ikke lige madpakken, man tænker på, så er det vigtigt, at de kan købe noget, siger hospitalets madchef.

Annonce
Der sker et eller andet i sådan en krise, vi står virkelig sammen for at hjælpe. Samtidig hænger der sådan en sky over os alle sammen

Kirsten Rytter Knudsen

Fingrene væk…

Hvor indlagte patienter tidligere havde mulighed for selv at hente mad ved madvognen på sengeafsnittet, er den nu bemandet, så en ernæringsassistent serverer maden. Patienter må ikke længere selv bruge vand- og kaffeautomater; det er kun ansatte, der trykker på knappen og fylder kopper og glas op.

Seneste tiltag er, at alle mellemmåltider - kager og ostemadder – også svøbes stykvis i en omgang plastik. Forretter og desserter var i forvejen portionsanrettet.

På afsnit med patienter i isolation er det ansatte i plejen, som kommer med en liste over, hvad patienterne ønsker at spise, til ernæringsassistenten, som anretter maden på tallerkenen, hvorefter plejeren går ind til patienten med maden.

- Vi bliver på gangen, som er såkaldt rene områder, siger Kirsten Rytter.

Færre indlagte patienter

Køkkenet har skruet voldsomt ned for madproduktionen i takt med, at sygehuset aflyser mest mulig af den planlagte aktivitet for at omstille medarbejdere og de fysiske rammer til corona-beredskab.

- Vi plejer at lave mad til tæt på 250 patienter. I dag (torsdag, red.) er der 169 indlagte.

Leverancen af råvarer har hun ikke oplevet kvaler med.

- Det er nok vores held, at restauranter og cafeer er lukket, for vi får varer fra de samme cateringfirmaer.

Tidligere sørgede leverandørerne også for at sætte varerne på plads, men ikke i denne tid. Nu bliver varerne leveret på rampen, hvorefter personalet henter dem ind i køkkenet og stiller dem på plads. Alt sammen for at lukke en potentiel smittevej.

- Vi har i forvejen en høj hygiejne i køkkenet, men vi vasker og spritter nok hænder lidt mere, end vi plejer, og så spritter vi ekstra af på flader og håndtag, siger Kirsten Rytter Knudsen.

I forvejen er der stort fokus på hygiejne i sygehusets køkken, hvor der også ofte bruges engangshandsker, men der er opgraderet på afspritningen af håndtag og borde. Arkivfoto: Morten Pape

Hvis nu det hele vælter

Hun oplever en god stemning i køkkenet, hvor 20 medarbejdere dagligt sørger for madproduktionen. I vagtplanen forsøger hun at tage hensyn til, at flere også er ramt på hjemmefronten, hvor der kan være børn hjemme i dagtimerne.

- Jeg forsøger at indfri medarbejdernes ønske om fridage, men siger samtidig, at hvis det hele vælter, så bliver jeg nødt til at kalde dem ind.

Samme fleksibilitet oplever Kirsten Rytter Knudsen fra medarbejderne.

- Jeg har også en medarbejder på orlov, som har tilbudt at træde til, og jeg har elever, der har fri, fordi de egentlig skulle være på deres skole, som er lukket. De har spurgt, om de skulle komme på arbejde. Jeg har sagt, at de bare skal sørge for at holde sig raske, så de kan træde til, hvis der bliver behov for det.

Desserter og forretter har længe været portionsanrettet, og i denne tid er al servering garderet mod fremmede fingre. Arkivfoto: Morten Pape
Ledende økonoma i sygehusets køkken, Kirsten Rytter Knudsen, oplever en god stemning blandt medarbejderne. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce