Annonce
Indland

Sigtelse: Vanvidskørsel var skyld i betjents død

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
25-årig er fængslet efter ulykke, der kostede politimand livet. Han nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Det var ifølge politiets sigtelse en 25-årig mands vanvidskørsel, som natten til tirsdag kostede en 35-årig politimand livet i en ulykke på Langebro i København.

Tirsdag har anklager Martin Strandby Nielsen i dommervagten i Københavns Byret læst sigtelsen mod den 25-årige mand op.

Manden er mistænkt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og for i grov kådhed at have udsat andres liv for fare.

- Min klient nægter sig skyldig, lyder det fra forsvarsadvokat Bjørn Caning.

Dommeren fandt dog politiets materiale mod ham så overbevisende, at hun besluttede, at han skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Den 25-årige mand bar på et guldur, da han tirsdag eftermiddag blev ført ind i retslokalet, hvor han tog plads i vidneskranken. Her sad han i fem minutter, inden dommer Karen Duus Mathiesen valgte at lukke dørene til retsmødet.

Det gjorde hun efter ønske fra anklageren. Han henviste til, at der kunne være eventuelle andre gerningsmænd i sagen, og at politiet var på et tidligt stadie i efterforskningen.

Dermed forbliver den 25-årige mands forklaring om sagen skjult for offentligheden indtil videre.

Ulykken skete kort før klokken halv et natten til tirsdag. Her kørte seks-syv biler sammen på Langebro, som forbinder Københavns indre by med Amager.

Hovedstadens Beredskab oplyser i sin døgnrapport, at flere personer kom til skade ved ulykken, og at redningsmandskabet anvendte hydraulisk værktøj til at frigøre en person.

Københavns Politi har oplyst, at den 35-årige politimand var i tjeneste, da han tilfældigt blev impliceret i ulykken

- Han var en vellidt kollega, som efterlader et stort tab hos Københavns Politi. Mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov i en pressemeddelelse.

Sigtelsen, som blev læst op under tirsdagens retsmøde indeholdt ingen oplysninger om, hvorfor der skule være tale om vanvidskørsel. Typisk hænger det dog sammen med høj fart.

I byretten var den sigtedes to brødre mødt op.

- Det er en ulykkelig situation, og vi kondolerer til den afdødes familie, siger de.

/ritzau/

Annonce
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Østjylland For abonnenter

Rektor inden elevfordeling: - Der bliver ramaskrig, hvis vi skal aflevere elever

Annonce