Annonce
Livsstil

Signe Wenneberg: - Haven redder mig gang på gang

- Mærk lige! Man kan ikke blive andet end glad, når befinder sig i et drivhus! Signe Wenneberg har tilbragt mange timer af sit liv i et drivhus, hvor hun elsker at få ting til at gro. Foto: Nicolai Lorenzen
Forfatter, foredragsholder og hverdagsaktivist Signe Wenneberg gør sig umage for at navigere uden om kriser, men man bestemmer jo ikke altid selv, og så er det godt at vide, hvad der virker. Den viden har hun de seneste måneder ikke bare lænet sig op ad, men også delt ud af. Det handler blandt andet om at så et frø - i haven og hos andre mennesker. For så er der garanti for mirakler.
Annonce

Om eftermiddagen den 11. marts var Signe Wenneberg i Gentofte for at holde foredrag om hverdagsaktivisme og FN’s verdensmål, og allerede der mærkede hun, at noget var under opsejling. Der kom færre end normalt, og folk sad med afstand. Der var håndsprit.

- Jeg kunne mærke sådan en stemning af, at det her var næsten farligt, husker hun.

- Men det er jo mit job at holde foredrag. Jeg passer altid mit job.

Og Signe Wenneberg havde masser af arbejde at passe. Et travlt 2019 var afløst af et travlt 2020. Folkemøder, festivaler, debatter, foredrag og forskellige samarbejder fyldte kalenderen ud i nærmest uvant grad og gav frihed til at gå i skriveeksil i årets to første måneder. Nu var det marts, og hun havde travlt. Lige indtil om aftenen den 11. marts, da statsministeren på et pressemøde sendte stort set hele Danmark hjem på grund af coronakrisen.

Pressemødet var knap nok slut, inden telefonen ringede hjemme hos Signe Wenneberg med beskeden om en aflyst aftale. Så kom der mails, sms’er, flere opringninger. Alt sammen med besked om enten aflysninger eller udskydelser. På 48 timer var 90 procent af hendes arbejdsliv i 2020 aflyst.

I dag minder hendes gamle kalender hende om alt det, der skulle have været. Denne uge alene skulle hun blandt andet have stået på Madens Folkemøde og talt om alt det, hun brænder for. Om bæredygtighed og om at gøre en konkret forskel hver dag. Og der har været søvnløse nætter og bekymringer om alt fra manglende indtjening til det, krisen har kostet mange mennesker.

- Når det så er sagt, så kan jeg godt finde mig til rette i modstand. Jeg kan huske, at jeg samme aften talte med kolleger og sagde: ”Men det er også lidt spændende at skulle finde ud af, hvad jeg nu skal gøre.”

Signe Wenneberg

Er født 12. april 1968 i Roskilde og tilbragte den tidlige skoletid i Nairobi, inden hun slog rødder lidt uden for Haslev.

Hun har læst retorik og formidling på Københavns Universitet og blev først ansat Politiken og siden DR og TV2 for derefter at stå i spidsen for blandt andet mediebureauet Vizeum, inden hun blev selvstændig og siden har arbejdet som forfatter, foredragsholder og rådgiver med fokus på klima og bæredygtighed og fødevarer.

Hun har stiftet Albright-gruppen og Dyrenes Befrielsesfront og været involveret i en række velgørenhedsprojekter.

I 2014 byggede hun verdens første FSC-certificerede hus, der står på pæle. Sommerhuset ligger lidt uden for Tisvildeleje og er sammen med en lejlighed i Hellerup hendes base.

Hun har to sønner på 20 og 24 år, som hun for nylig har skabt en botanisk gin sammen med.

Til husstanden hører også hunden Emil og fire høns.

Annonce

Handling giver ro

Signe Wenneberg hører ikke til dem, der mener, man skal kysse sine kriser varmt velkommen i en tro på, at modstand altid gør stærk. Hun siger det som noget af det første i telefonen inden interviewet, og hun nævner det igen under interviewet.

- Man skal passe meget på med at lave den der, ”hvis bare du gør sådan og sådan, så 1-2-3-vupti!”. Nej, det her er jo en fuldstændig vanvittig krise for mange, mange mennesker, og jeg tror slet ikke, vi har set de fulde konsekvenser endnu, siger hun, mens hunden Emil er dejset omkuld ved siden af hende i sofaen i drivhuset.

Signe Wenneberg har taget turen fra sin andelslejlighed i Hellerup til sit sommerhus ved Tisvildeleje på toppen af Sjælland. Himlen er knaldblå, men vinden kysser kinderne kolde og sætter de lysende grønne blade i bøgehækken i konstant bevægelse. Heldigvis er drivhuset, ligesom Brombærhuset, på Signe Wennebergs bestilling bygget af 14 forskellige træsorter af FSC-træ og udstyret med ruder af rigtigt glas, så her blandt nyspirede kålplanter og krydderurter er der fuldstændig ro og en varme, der minder om sommer. Det er her, Signe Wenneberg gør præmissen klar, før hun fortæller om den aften, hvor et jordskred under hendes arbejdsliv blev sat i gang. Og det er her, hun fortæller om, hvordan hun samme aften satte en ny retning.

- Jeg er typen, der bliver sindssygt handlingsorienteret, når jeg står i en krise. Det er, som om kriser skærper mig. Det kan være alle mulige kriser, og der har gennem årene været mange, men jeg har altid fundet ro i at handle, og det var vel også det, der skete den aften, lyder hendes egen forklaring på, hvorfor hun midt i kaos satte sig ned og begyndte at skrive.

Annonce

En voksensnak

Det, der begyndte at tage form om aftenen den 11. marts, blev dagen efter lagt ud på hendes hjemmeside under overskriften ”Hverdagsaktivistens guide til krisetiden - blogpost nr. 1”. Her kunne man læse om at bevare roen og passe på både sig selv og sine medmennesker, om at plante frø, spare på ressourcerne og lære af dem, der har klaret kriser før os. Blandt andet under anden verdenskrig, hvor Victory Gardens-bevægelsen mobiliserede kvinder til at dyrke jorden og dermed skabte en høj grad af selvforsyning.

- Jeg ved jo, at 86 procent herhjemme har adgang til en have, det var marts og det perfekte tidspunkt til at inspirere med alt det, jeg ved om at dyrke haven og leve bæredygtigt. Ingen vidste, hvad der ventede os, og jeg tænkte, at vi i hvert fald kunne putte nogle frø i jorden, siger Signe Wenneberg, der over foreløbig ni indlæg har givet en lang række praktiske råd om alt fra kompost og drivhus til nye arbejdsformer og vigtigheden af at have styr på sine forsikringer.

Alt sammen et udtræk af Signe Wennebergs egne erfaringer - også dem, der er vokset ud af noget svært. Som da hun for halvandet år siden fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen og blev opereret tre gange.

”Nu skal vi have en voksensnak.” lød det allerede i blog nr. 2, hvor hun delte alt, hvad hun har lært om at pakke en taske til hospitalet og lægge papir i orden af hensyn til de efterladte, hvis nu ...

- Dengang som nu holder jeg fast i, at man til enhver tid skal bevare håbet. Men man skal samtidig have en realitetssans. Det er jo den, der får os til at handle, og det giver ro at have styr på sine ting, siger Signe Wenneberg, der blev erklæret rask for 13 måneder siden, men stadig har en taske i bilen - selvfølgelig.

3 hurtige til Signe Wenneberg

Hvad er det bedste råd, du har fået?- Jeg kan ikke huske, om det er et råd, jeg har fået, men det er i hvert fald det råd, jeg altid giver: ”Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.” Det er godt at få forstand af. Man skal spise en elefant i bittesmå bidder, så når man sidder en aften og ser sit livsgrundlag forsvinde, så kan man starte i det små. Et skridt ad gangen og hele tiden orienteret mod, hvad man har, som andre kan drage nytte af.Hvad har du senest brugt mange penge på?- Det er lang tid siden, jeg har brugt mange penge på en gang, men her fra drivhuset kan du se det, jeg bruger flest penge på. Det er nemlig planter. Jeg har brugt mange penge på planteskolen gennem årene.Hvad er din indre alder?- Jeg tror, det er et sted mellem 39 og 42 år. Måske faktisk mest 39 år. Jeg føler mig så frisk og i god form og klar til alt muligt.
Annonce

Det handler ikke om dig

Signe Wenneberg har gennem årene bakset med en del bump på sin vej gennem livet. Som 17-årig var hun ved at dø i en trafikulykke, hun er blevet skilt og har haft alvorlig sygdom tæt inde på livet.

- Og så er der de kriser, jeg først vil fortælle i min selvbiografi som 86-årig, siger hun med en lille latter og konstaterer, at al den træning gennem årene i det mindste har gjort hende ret dygtig til kriser.

Hun ved, at det virker at tvinge sig selv ud af fosterstilling. At stå op om morgenen, tage tøj på, rede sit hår og simpelthen gå i gang med at gøre noget.

- Og hvis man er helt opløst og ikke kan se en vej ud, så kan man altid hjælpe nogen, der har det værre. Jeg er stoiker og tror på, at det hele ikke handler om dig. Det handler i høj grad om, hvad du kan gøre for andre, og gennem årene har jeg lavet alle mulige projekter for at hjælpe andre. Og jeg glæder mig over, at så mange under denne krise har gjort det samme, siger hun og bliver så kortvarigt afbrudt af telefonen.

Den er nemlig begyndt at ringe igen, efter at hun den aften besluttede at skrue op for sine fortællinger på hjemmesiden og på Instagram. Faktisk har hun skrevet så meget de seneste par måneder, at det har kostet hende en tennisalbue. Til gengæld er nye samarbejder opstået, så indtjeningen nu ”kun” er gået 60 procent ned.

- Jeg er lykkelig! Men når folk siger, at jeg også er heldig, er mit svar, at det intet har med held at gøre. Jeg har arbejdet med bæredygtighed og havebrug og hverdagsaktivisme i årevis, jeg har betalt for at have en blog og brugt milliarder af timer på Instagram, som nu er vokset til 46.000 følgere. Så det er ikke held. Det er noget, jeg selv har skabt.

Som barn oplevede Signe Wenneberg, hvor beroligende naturen kan være, og i dag er det stadigvæk her, hun går hen og finder ro og glæde. Fotograf: Nicolai Lorenzen
Annonce

Et udendørs helle

En solsortehun sætter sig nysgerrigt i drivhusets dør og får et begejstret ”hej” med på vej af kvinden, der for snart 20 år siden skrev sin første bog om alt det vidunderlige, en have har at byde på. ”Den første have” hed bogen, der siden er blevet fulgt op af udgivelser om alt fra spiselige haver og haveterapi til høns og kunsten at bygge bæredygtigt. Og ligesom i hendes foredrag og bidrag til debatter er den røde tråd, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Engang var hun ung og fremadstormende i mediebranchen og har både titler som projektleder, redaktionschef og mediebureadirektør på sit cv. Men der er for så vidt ikke noget mærkeligt, at det endte med et skarpt fokus på at formidle den rigdom, vi finder i naturen.

- Jeg havde virkelig ikke nogen nem barndom, siger hun på et tidspunkt og danser i første omgang ubemærket videre, men indvilger så alligevel i at løfte en flig af fortællingen om pigen, der i kølvandet på forældrenes skilsmisse boede alle mulige steder, men som 12-årig slog rod tæt på sydsjællandske Haslev, ”så langt ude på landet, at det ikke har et navn”.

- Jeg var et stille, introvert barn, der var meget optaget af botanik, og så landede jeg i det her eldorado med to tønder land, køkkenhave, 30 høns, en hund og en kat. Det var virkelig inspirerende og en stor øjenåbner. Jeg var ALTID udendørs og dyrkede og passede haven. Man ser det næsten for sig, ikke? Den her pige, der skynder sig ud, så snart hun kan komme af sted med det. Men spørgsmålet er jo, hvorfor jeg aldrig var inde i huset. Svaret er, at det var, fordi jeg havde en stedfar, der var bimlende alkoholisk.

- Det er ikke fordi, jeg sidder og venter på kriser. Faktisk prøver jeg at gøre alt for at holde mig fra dem, og jeg har opsparing og forsikringer og styr på mine ting, men man kan jo ikke gøre noget ved corona, siger Signe Wenneberg. Fotograf: Nicolai Lorenzen
Annonce

Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?

Hun har talt om det få gange før. I en bog og i en artikel. Nærmest i en bisætning. For i virkeligheden ønsker hun ikke at hænge nogen ud, men konstaterer bare kort, at det ikke var fedt at være indenfor og være en del af hans verden. Udenfor var der til gengæld god tid med moderen, venner, dyr, storslået natur og muligheden for at erfare, at man kan gøre noget selv. Man kan for eksempel holde høns og sælge deres æg for en krone stykket, sådan som Signe Wenneberg gjorde.

- Den opvækst har i høj grad betydet, at der ligger en enorm tryghed for mig i naturen. Hver gang noget er virkelig slemt, søger jeg tilbage til det, der altid har virket for mig. Jorden. Planterne. Haven. Udendørslivet. ”Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?” som man siger. Og jeg er et vidnesbyrd om, at det virker at gå ud, siger hun og konkluderer, at det nok i virkeligheden først og fremmest er det, hun vil give videre til sine læsere: et virksomt redskab i en svær tid.

- Når man sår et lille frø og kan se ...

Hun rejser sig og henter en af de tomatplanter, der strækker sig med ranke, mørkegrønne blade og er ved at tage afsæt til at sætte blomster, der hen over sommeren bliver til velsmagende, mættende tomater.

- Det er da fuldstændig mirakuløst, at et lille frø lige om lidt kan blive til en høj plante. Det kan man ikke blive andet end glad af. Ligegyldigt hvad man står i, fyringer, parforholdskriser, sygdom, så er det her et mirakel hver eneste gang.

Så fanger de små grønne stængler hendes opmærksomhed, og hun trækker planten helt op til ansigtet.

- Jeg skal lige se, om det er en af dem, der skal nippes.

”Mit safehouse” har Signe Wenneberg kaldt det sommerhus, hun byggede i 2014 af bæredygtige materialer og dermed sikrede Brombærhuset titlen som ”verdens første FSC-certificerede hus”. Fotograf: Nicolai Lorenzen
Annonce

Du kan ikke være ked af det i et drivhus

Den sammenbragte familie brød op efter få år. Heldigvis, som hun siger.

Og haven ved Terslev Overdrev endte med at følge hende et godt stykke ind i voksenlivet, så også de to sønner har minder fra det fristed, der fik så afgørende betydning for deres mor. For mormor blev boende, og det blev en god tid. Siden fik hun sin egen have, og hun griner lidt ved tanken om de år, hvor hun troede, at hun skulle kloge den i andre sammenhænge, når det nu har vist sig altid at være haven, der redder hendes humør, hendes forstand og hendes arbejdsliv.

- Haven redder mig gang på gang. Derfor har jeg også været i godt humør det meste af tiden under den her krise. Du kan ikke være ked af det i et drivhus. Mærk lige, siger hun og lader blikket gå på vandring mellem potter og planter og alt det liv, der er startet som små bitte frø, men nu står og fylder på de fleste ledige flader.

- Ovenikøbet så er det jo en mulighed for at hjælpe sig selv i trange tider. De kålplanter der, siger hun og peger på en masse små blade i mørkegrønne og lilla nuancer:

- Dem såede jeg, fordi jeg tænkte, vi blev nødt til at dyrke endnu mere spiseligt i år. Tænk, du kan rent faktisk producere din egen mad! Det er noget af det mest ”empowering”, og det er en oplevelse, jeg deler med mennesker over hele verden. Det giver frihed og en følelse af at tage magten over dit eget liv. Lidt ligesom når man har høns og kan sælge deres æg for en krone stykket.

- Jeg er sikker på, at alt det, vi oplever lige nu, også kommer til at påvirke mit arbejde fremover. Der er så meget, vi har lært, som kan tages med i foredrag og bøger, siger Signe Wenneberg.
Annonce

Podcaster og modeljob

Lige inden krisen ramte landet, blev Signe Wenneberg spurgt, om hun ville skrive en bog om køkkenhaven. Nu tygger hun i stedet på idéen om at skrive en bog om krisestrategi med udgangspunkt i bloggen. Ikke af den slags, der skal bruges i blankpoleret konsulentvirksomhed, men af den slags, der klæder helt almindelige mennesker til at klare den næste krise, der kommer. Så vi bliver endnu bedre til at dyrke vores egen mad og passe på naturen og genbruge så meget som muligt - alt imens vi hjælper hinanden.

- Jeg håber sådan, at krisen her har lært os noget om at forbruge mindre, for klimakrisen er jo ikke afblæst. Jeg ser i hvert fald mange gode ting, der er vokset ud af denne tid, og det spor vil jeg gerne skrive videre i og holde foredrag om, når det engang bliver muligt.

Men lige nu er der andre ting, der skal ordnes. Podcasten ”Jordforbindelse”, der blev til ud fra de forhåndenværende søms princip, er blevet en stor succes og er netop blevet forlænget. Og i Sverige har et bæredygtigt hudplejefirma fået øje på den 52-årige hverdagsaktivist og bedt hende være model for deres produkter.

- Jeg er 52 år og har tre ar i ansigtet og en kæmpe næse, og så skal JEG være ansigt for noget svensk hudpleje i et år. Det havde jeg ikke set komme. Men det må da også kunne inspirere andre.

Så griner hun. Piget næsten. Mens det bobler af virkelyst i øjnene.

”Hvorfor blive inde, når alt håb er ude”, lyder et norsk ordsprog, som Signe Wenneberg har taget til sig, for det er præcis sådan, det er, har hun erfaret: Håbet findes udenfor. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Se alle målene: Rekordmål af Kjær og kanonkugle af Therkildsen knækkede Hobro

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce