x
Annonce
Erhverv

Siemens Gamesa udpeget som leverandør til havmølleparker

Siemens Gamesa er i kikkerten som leverandør til to nye store havvindmølleparker. Arkivfoto: Siemens Gamesa

Ikast/Brande: En ny stor vindmølle-type tegner til at kunne skaffe vindmølle-fabrikanten Siemens Gamesa en meget stor ordre.

Vindmølleproducenten er blevet valgt som foretrukken leverandør til de to havmølleparker Borkum Riffgrund 3 og Gode Wind 3, skriver Energy Supply.

De to havmølleparker får en samlet kapacitet på 1,142 gigawatt og kommer til at bestå af Siemens Gamesas største mølle kaldet SG 11.0-200 DD, som har 97 meter lange vinger og en rotordiameter på hele 200 meter, oplyser Energy Supply.

Danske Ørsted skal opføre de to havmølleparker, og her mangler man endnu at tage den endelige beslutning om opførelsen af de to projekter.

Borkum Riffgrund 3 bliver med sin samlede kapacitet på 900 MW den hidtil største i tysk farvand. I alt vil de to havbaserede vindmølleparker kunne producere el svarende til 1,2 millioner tyske husstandes gennemsnitlige forbrug.

Ørsted forventer at begynde opførelsen af Gode Wind 3 i 2023 og Borkum Riffgrund 3 i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Annonce