Annonce
Erhverv

Siemens Gamesa-ansatte til kamp mod corona

Ud over at være en central spiller i vindmølle-industrien går Siemens og firmaets medarbejdere nu også aktivt ind i indsatsen mod corona-epidemien. Arkivfoto: Siemenst
Den store virksomhed lancerer social kampagne for at give virksomhedens medarbejdere mulighed for at hjælpe i den globale kamp mod corona.

Brande: Effekterne af coronavirussen kan mærkes over hele verden og forventes at fortsætte i en rum tid endnu. Vindmølleproducenten Siemens Gamesa har som modsvar lanceret en social kampagne for at give virksomhedens medarbejdere mulighed for at hjælpe i den globale kamp mod pandemien.

Det helt centrale i programmet er en kampagne styret af det Internationale Røde Kors, som skal hjælpe med at bekæmpe spredningen af coronavirus rundt om i verden. Siemens Gamesa opfordrer sine medarbejdere til at donere til kampagnen og har forpligtet sig til at matche personalets donationer 1:1.

Derudover har Siemens Gamesa forpligtet sig til at finansiere anskaffelsen af livsvigtige forsyninger til en værdi af 1 million euro til sundhedsmyndighederne. Dette vil blandt andet omfatte personlige værnemidler såsom masker og handsker, som har været efterspurgt af en lang række hospitaler.

Donationerne vil blive målrettet hospitaler i samfund, hvor virksomheden har fabrikker, og som er blevet særligt hårdt ramt af krisen. I første omgang vil donationerne hovedsageligt gå til Spanien (Madrid og Bilbao), Frankrig (Le Havre), England (Hull) og USA (Florida, Iowa og Kansas). En betydelig del af beløbet vil blive holdt i reserve til indsatsen i andre lande, efterhånden som behovet opstår.

Annonce

Effekt og uddannelsesmæssig fokus

Set i lyset af krisens sandsynlige varige virkninger vil Siemens Gamesa også tilpasse fokus for sin CSR-plan (virksomhedernes sociale ansvar, red.), så støtten målrettes Covid-19-genopretningsindsatsen.

Programmet kaldet SGRE Impact giver virksomhedens medarbejdere mulighed for at foreslå projekter, der bekæmper den nuværende krise.

Endelig har virksomheden også lanceret et uddannelsesprogram kaldet 'Teaching the Future', hvor medarbejderne kan optage motiverende videoer om emner indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik samt digitalisering eller vedvarende energi.

Disse videoer har til formål at hjælpe studerende i alle aldre, som sidder fanget hjemme under pandemien, og give dem en gnist af motivation. Videoerne vil blive delt på selskabets hjemmeside og sociale platforme.

- Coronavirus er både enorm i sin globale rækkevidde, men også meget personlig i sin virkning og berører os alle. Jeg er stolt over, at vores medarbejdere tager initiativ til at føre an i vores globale reaktion på denne krise og over, at vi vil kunne spille en rolle i de samfund, hvor vi har tætte forbindelser. Som virksomhed vil vi påtage os vores del af ansvaret for at hjælpe med at bekæmpe krisen og få os tilbage på ret kurs mod en bæredygtig fremtid, siger Siemens Gamesas tyske administrerende direktør Markus Tacke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce