Annonce
Odder

Sidste workshop omkring nyt samlingspunkt

Vitaparks tomme rum skal fyldes. På søndag inviterer Vitaparkleder Stine Jylov indenfor til den sidste workshop, inden ideer skal blive til virkelighed. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Interesserede indbydes til sidste workshop i VitaParks rumrejse på søndag.

Annonce

Odder: Det har ikke skortet på de gode idéer og kreative tanker i processen med at udvikle de tomme rum i VitaPark. Inden Danmark lukkede ned for den varmeste sommerferie i mands minde, kunne alle de gode, frivillige kræfter melde visionerne for Hospitarium ud - navnet for VitaParks tomme rum. Et samlingspunkt for kommunens borgere, der hviler på bæredygtighed med støtte fra de tre VitaPark-ben, kultur, erhverv og sundhed.

- Det har været en helt forrygende proces frem til nu. Masser af gode idéer og frivillige kræfter på tværs af alder, køn og demografi. Men nu kommer vi til det allermest spændende: Er vi stærke nok i vores indsats til at føre idéerne ud i livet. Det kommer til at kræve, at vi løfter i fælles flok, og det er helt essentielt, at alle de gode kræfter, der har været med indtil videre, holder fast og hjælper Hospitarium gennem fødselsfasen, siger Stine Jylov, leder af Vitapark.

På søndag skal alle de gode idéer og tanker fstå sin endelige prøve, når den sidste workshop i VitaParks rumrejse skal følge alle visionerne til virkelig hverdag i Odder Kommune.

- Selv om man måske ikke har været med i processen frem til nu, kan man sagtens nå at hoppe på og være med. Vi er stadig åbne for gode idéer, og alle, der kommer på søndag, vil blive taget godt imod og budt med ind i fællesskabet, pointerer hun.

- Er viljen stærk nok til det fællesskabsskabende hus i Odder Kommune, vil kommunen få et helt unikt samlingssted.

Den sidste workshop i VitaParks rumrejse finder sted søndag 26. august kl. 9-15 i VitaPark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce