Annonce
Læserbrev

Sidste indlæg i kviklånsdebatten: Regulering af kviklån er et fælles ansvar

Jeg tror - ligesom Legaard - på, at langt de fleste mennesker er i stand til at træffe gode og ansvarlige beslutninger om deres privatøkonomi. Men der findes desværre også mennesker, der står i en særligt udsat situation, eller som af andre grunde ikke kan overskue konsekvenserne af at optage et kviklån

Læserbrev: 4. september bragte nærværende avis endnu et indspark fra Magnus Legaard Kopart (VU) i debatten om kviklån.

I indlægget argumenterer Legaard blandt andet for, at Socialdemokratiets og DSU's kamp mod kviklånsindustrien er et udtryk for fordummelse af borgerne og manglende tro på, at alle mennesker kan træffe gode, ansvarlige beslutninger.

Legaard skriver sågar direkte, at Socialdemokratiet og DSU nærer mistillid til borgerne, og at vores politik gør mennesker skrøbelige. Det er naturligvis det rene nonsens.

Jeg har stor tillid til danskerne. Men jeg må ærligt talt indrømme, at min tillid til de fleste kviklånsfirmaer kan ligge på et meget lille sted.

Jeg tror - ligesom Legaard - på, at langt de fleste mennesker er i stand til at træffe gode og ansvarlige beslutninger om deres privatøkonomi.

Men der findes desværre også mennesker, der står i en særligt udsat situation, eller som af andre grunde ikke kan overskue konsekvenserne af at optage et kviklån. De skal have en hjælpende hånd.

Og så skal vi sikre, at der ikke er flere, der havner i gældsspiralen.

Legaard skriver ligeledes, at det ville være "en bjørnetjeneste" at regulere kviklånene ud af markedet. Det forstår jeg ikke. Hvilken værdi er det da, kviklånsvirksomhederne skaber for danskerne?

Jeg er ikke ude på at fratage borgerne ansvaret for deres egen økonomi. Tværtimod. Det, jeg er ude på, er at fratage kviklånene deres uforholdsmæssigt store magt over menneskers liv og privatøkonomi, så ingen skal leve et liv i gæld.

Når titusindvis af danskere hvert år havner i dyb gæld på grund af kviklån, er det et problem, der skal løses i fællesskab.

Derfor må Folketinget hurtigt skride ind og sætte en stopper for gældsindustrien.

Mads Hvidbjerg. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce