Annonce
Hedensted

Sidste år med turistbureau i Juelsminde: Lokale kræfter vil søsætte nye tiltag

Et flertal i byrådet bestående af alle partier undtagen Venstre har besluttet, at turistbureauet i Juelsminde skal nedlægges efter 2020. Turister skal i stedet søge informationer på hjemmesider og på digitale skærme, som placeres udvalgte steder. Arkivfoto: Emil Fibiger
Havn og turist- og erhvervsforeninger i Juelsminde vil sammen med Hedensted Kommune finde ud af, hvordan penge fra turistbureau skal bruges efter 2020. Juelsminde kan og skal blive en bedre ferieby, lyder det.
Annonce

Juelsminde: Beslutningen om at lukke turistbureauet i Juelsminde ved årets udgang har fået lokale foreningskræfter til at sætte sig sammen.

Gruppen bestående af repræsentanter fra havn, turistforening, erhvervsforening og handelsstandsforening vil forbedre Juelsminde som ferieby og holde Hedensted Kommune op på, at turistbureauets driftspenge bliver i Juelsminde og bruges på turismen, selvom bureauet nedlægges ved udgangen af 2021.

- Hvis kommunen ikke længere skal drive turistbureau, må der må være penge i overskud, som forhåbentligt skal bruges på nære ressourcer i Juelsminde. Det er vores tilgang, siger Jonas Nonbo, formand for Juelsminde Havn og Marina.

Det bemandede turistbureau, som det kendes i dag, har en udgift på 250.000 kroner årligt.

Bureauet skal erstattes af infoskærme og brochurer. De placeres udvalgte steder og vil medføre en forventet udgift på 100.000 kr.

Baggrund

  • Et politisk flertal i Hedensted Kommune har vedtaget, at 2020 skal være et overgangsår, hvor der arbejdes hen imod at udskifte Juelsminde Turistbureau med informationsfilialer og ambassadører.
  • Filialerne etableres hos lokale turistaktører. Det kan eksempelvis være et museum, som indvilliger i at afgive plads til en infoskærm og en reol med brochurer.
  • Ambassadørerne er personer, der agerer turistguide lejlighedsvis. Modellen kendes fra Horsens. Det kan være lokale frivillige, der tager opstilling på havnen i havnefestugen. Herunder bliver der også gjort tanker om en mobil turistinformation.
Annonce

Skal møde turister på nye måder

Den lokale arbejdsgruppe vil sammen med kommunen finde ud af at sætte nye ting i gang for pengene, der spares.

- I 2020 kører bureauet videre, som vi kender vi det. Det, vi som arbejdsgruppe skal, er at få nogle små skibe sat i søen og samle nogle erfaringer, så arbejdet virkelig kan foldes ud i 2021, siger Jonas Nonbo.

Gruppen kan støtte kommunens ide om en mobil informationsstand. Det kan være en ladcykel eller et andet let transportmiddel, som ruller ud, når der er havnefest og lignende aktiviteter i gang.

Det drejer sig om at møde turister, hvor de er, og at give dem inddragende oplevelser, ikke mindst.

Arbejdsgruppen ser derfor et stort potentiale i at gøre lokale faciliteter og fællesskaber nemt tilgængelige for turister. Det kunne være muligheden for at jogge ud sammen med den lokale løbeklub en lørdag morgen eller at træde ud på mountainbike-sporet i Tofteskoven i fællesskab med andre.

- Det vil koste nogle penge, for nogen skal koordinere og åbne op for de her ting og sager. Det behøver ikke at være én, som sidder hernede fra februar til december. Men i højsommeren og på andre tidspunkter, når der er mange gæster i byen, skal der være nogen, som tager sig af det, mener Jonas Nonbo.

Annonce

Vil se fremad

Hvad tænker du som havneformand om, at 2020 bliver det sidste år med turistbureau i Juelsminde?

- Jeg kan godt se de besøgstal, der er fremme, og at man har købt Kystlandet (tværkommunalt turismesamarbejde, der markedsfører VisitJuelsminde, red.) til at gøre nogle af de ting bureauet har arbejdet med. For os er det bare vigtigt, at ressourcerne bruges på at møde turister. Det kan være, vi kan komme til at møde andre end dem, der er kommet ind på bureauet. Jeg har svært ved at se, om vi taber nogen. Virkeligheden er, som den er, og vi må navigere i den og arbejde for mere nærvær, svarer Jonas Nonbo.

Handelsstandsformand Tina Vind Trabjerg er gået med i arbejdsgruppen. Hun havde gerne set, at bureauet fortsatte i en eller anden form, men mener også, at nye bolde skal kastes op i luften.

- Det kan altid blive bedre. Vi må kigge frem og sige, hvad gør vi så nu. Der bliver samarbejde på tværs af foreninger alfa og omega, siger hun.

- Vi har et kæmpe potentiale med Juelsminde som ferieby. Der sker noget i Juelsminde hele tiden. Der er mange aktiviteter. Jeg synes, vi skal være endnu bedre til at komme ud over stepperne og fortælle turisterne om dem, siger havneformand Jonas Nonbo. Han er med i arbejdsgruppen, der er oprettet som et underudvalg i Juelsminde Turistforening. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Horsens

Weekendens corona-tal i Horsens: Det går den rigtige vej

Annonce