Annonce
Horsens

Shelters var sagen denne sommer på Endelave

Mens skolerne i foråret måtte aflyse en del ture til shelterne på Endelave, er andre rykket ind i sommerferien. Især familier har kastet sig over friluftslivet, men også grupper af unge med mod på naturoplevelser har krydset vandet for at overnatte i de små træhytter. Foto: Morten Pape
Skolen er lukket, men turister har sikret liv i området ved den gamle læreanstalt.
Annonce

Endelave: Endelave Skole lukkede for to år siden. Ikke desto mindre har der været masser af liv i skolegården og området omkring den forhenværende læreanstalt denne sommer.

Årsagen er ikke mindst fire shelters, der står ved en stor græsplæne bag skolen. Shelterne blev i højsæsonen overrendt af folk med mod på overnatninger i det fri, fortæller en af øens ildsjæle, Bente Skovgaard, som holder tråd i bookingen af de interimistiske træhytter.

Shelterne bliver egentlig hyppigst brugt af skoler. I foråret endte mange af dem med at aflyse planlagte Endelave-udflugter på grund af corona, men aflysningerne levnede plads til andre besøgende. Og muligheden er blevet brugt, konstaterer Bente Skovgaard.

- Det begyndte i slutningen af juni, og siden blev det bare helt vildt. Som booker har jeg næsten hver dag i juli måttet sige nej til folk, og som noget nyt for os er det mange familier, der kommer herover, siger Bente Skovgaard.

Annonce

Ø-glæde og gratis færge

Hun peger på danskernes generelle begejstring for ø-hop og de nære oplevelser som en årsag til den stigende interesse, og samtidig blev udviklingen på Endelave hjulpet godt på vej af gratis færgefart for cyklister og gående i juli.


Lur mig, om vi ikke får flere shelters og måske et shelterområde mere på øen.

Bente Skovgaard, shelterbooker


Sommer-sæsonens endelige shelter-besøgstal kendes ikke. Bente Skovgaard forklarer, at overnatningstallet pr. nat i juli var 10-20 personer, og hun spår, at interessen kan bane vej for endnu flere sheltere på den lille ø, som i forvejen satser på at lokke naturglade turister over vandet.

- Jeg vil kalde det en kæmpesucces, og som det er nu, er kapaciteten ikke stor nok, siger hun.

Annonce

Også liv i skolens lokaler

Bente Skovgaard peger på, at Foreningen Endelave Skole, som driver shelterne, i øvrigt stadig holder liv i dele af den lukkede skoles lokaler.

Bente Skovgaards shelter-kalender har været godt fyldt op denne sommer. Foto: Morten Pape

Der er blandt andet sløjd- og sy-værksteder, et musiklokale, et lille fitnesscenter og en gymnastiksal med løbende arrangementer. Aktiviteterne er med til at gøre det mere attraktivt at overnatte i shelterne, vurderer hun.

- Lur mig, om vi ikke får flere shelters og måske et shelterområde mere på øen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce