Annonce
Danmark

SF: Skatter og afgifter skal stige med tre mia. ekstra næste år

Lisbeth Bech Poulsen og Pia Olsen Dyhr er SF's forhandlere i finanslovsforløbet. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix)
Hvis der for alvor skal gøres en forskel, må der flere penge på bordet. Det mener SF, der går til finanslovsforhandlinger med krav om afgift på flyrejser, topskat på arv, højere miljøafgifter og øget beskatning på aktieindkomster. Samlet fortæller partier til avisen Danmark, at de vil øge danskernes beskatning med omkring tre milliarder kroner.

Finanslov: Politikerne er godt i gang med at afgøre, hvad danskernes skattekroner skal bruges på næste år. Finanslovsforhandlingerne er for alvor gået i gang, og det tyder på, at en af de helt store knaster bliver, om den pose penge, regeringen har smidt på bordet til frie forhandlinger, er stor nok.

Regeringen har i deres finanslovsudspil afsat 2,1 milliard kroner til at indfri støttepartiernes ønsker, men samtlige støttepartier har slået fast, at det ikke er nok. Både Enhedslisten, Radikale Venstre og SF mener, at der er brug for flere penge, og nu præsenterer SF så selv et bud på, hvordan de kan findes. Fem forslag der ifølge partiet vil give over 3 milliarder ekstra at forhandle om.

- Regeringens forhandlingsreserve rækker simpelthen ikke. 2,1 milliard kan måske lyde af meget, men det er det ikke, når vi skal have ændret kursen på velfærdssamfundet. Vores udspil giver ikke luksus, men det er det, der skal til, fordi opgaven er så stor, fortæller SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen og peger på, at SF blandt andet vil bruge de ekstra penge på minimumsnormeringer i daginstitutionerne og en milliard til henholdsvis uddannelsessektoren og klimaomstilling.

- Hvis man skal være lidt fræk, så er det lidt uansvarligt af regeringen, at man har lovet en masse, som man ikke selv har fundet finansiering til i sit eget finanslovsudspil, fordi man håber, at vi forhandler det hjem. Og det skal vi nok tage på os, men så skal der også bare en større pulje til, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Annonce

Det siger resten af rød blok til SF's forslag

Tre meninger

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører: - Jeg synes, der er grund til at rose, at SF fremlægger finansiering. Det er altid nemmere at bruge penge, end at finde dem. Men når det så er sagt, så er det noget vi tager ved forhandlingsbordet. Vi har fremlagt en finanslov, som vi mener er fornuftig, og som har de rigtige balancer. Og så er det værd at bemærke, at forhandlingsreserven er væsentlig større i år, end vi normalt har set, og at væksten i den offentlige sektor i vores finanslovsudspil er væsentlig over, hvad vi har set de seneste år.

Rune Lund (EL), finansordfører: - Det er gode fornuftige forslag, som ligger i fin forlængelse af vores udspil, og der er mange forslag, som vi kan genkende som Enhedslisten-politik. Vi har måske forskellige modeller på nogle af tingene, men principielt er vi enige i intentionerne i det meste. Det er rigtig godt, at SF er kommet på banen i finansieringsdiskussionen, for det er simpelthen uacceptabelt, hvor få penge der er at forhandle om i regeringens udspil, hvis vi skal gøre noget ved normeringerne i daginstitutioner, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling.

Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører: - Vi er helt enige i, at der er brug for flere penge, men problemet med SF’s forslag er, at det ikke skaffer flere folk på arbejdsmarkedet. Snarere tværtimod. Det er dem, der skal tjene pengene for os. Men der er nogle af forslagene, vi sikkert godt kan være med til at kigge på. Vi vil ikke afvise, at vi kan kigge på arvebeskatning, men det skal ses i en helhed. Og flyafgifter er vores eget forslag. Det med konsulenterne er jeg meget skeptisk overfor. Det er nemt bare at sige konsulenter, men sværere at sige, hvad det konkret er, man vil spare væk. Og forslaget om øget beskatning af aktieudbytte, det vil begrænse vækstmulighederne.

Danskerne skal til lommerne

SF’s finansieringsplan indeholder i alt fem forslag, hvoraf de fire af dem øger danskernes skatte- og afgiftsbetaling. Det bliver altså samlet set dyrere at være danskere, hvis SF får deres forslag igennem i finanslovsforhandlingerne. Dog forsøger partiet at målrette en række af forslagene de rigeste i samfundet.

- Vi har et princip om, at det skal være de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs, fortæller SF-ordføreren med henvisning til, at partiet foreslår, at arv på over 2 millioner kroner pålægges en ekstra arveafgift på 15 procent, og at udbytte fra aktier samt renteindtægter skal tælle med i topskat.

- Vi vil gerne bruge flere penge på vores velfærdssamfund og på klimaomstilling, og dem prøver vi at finde, så det får den størst mulige sociale profil, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

- Men hvordan er det rimeligt, at I vil øge afgiften på arv? Det er penge, der i et eller andet omfang allerede er betalt skat af.

- Jo flere penge den familie, du er født ind i, har, desto større økonomisk forlomme kan du også selv få. Vi synes, vores model er rimelig, fordi vi lader dem, der arver mindst, beholde mere, men dem, der arver mest, skal af med mere, svarer Lisbeth Bech Poulsen.

SF’s forslag om øget arvebeskatning indeholder således den detalje, at partiet vil hæve grænsen for, hvornår man skal betale afgift af sin arv. I dag er arv under 282.600 kroner fritaget for afgift. SF vil ændre det til en halv million kroner.

Forurenerne betaler

Et andet område, hvor SF vil sætte afgifterne i vejret, er på det grønne område. Partiet vil finde en halv milliard kroner på højere grønne afgifter. Præcis hvilke har de endnu ikke besluttet, men de nævner plastik og kemikalier som oplagte muligheder. Slutteligt mener regeringens støtteparti at kunne skrabe næsten en milliard kroner ind på flyafgifter.

- Det haster virkelig, hvis vi skal nå at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, vi har kun godt ti år. Der skal virkelig virkelig meget til. Og derfor kan man ikke sige, at det udskyder vi til den næste finanslov, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Når det kommer til flyafgifter, foreslår SF konkret, at der pålægges en afgift på 60 kroner for en flyrejse indenfor Europas grænser, 200 kroner på mellemlange rejser og 400 kroner for interkontinentale rejser. For børn vil afgifterne være halv sats.

- Den type afgifter rammer jo alle, også dem der tjener mindst?

- Vi ved godt, at det vender den tunge ende nedad, og derfor skal der også være en kompensation, for det er ikke dem, der har mindst, der skal betale regningen for, at vi skal nå vores klimamål. Vi har allerede den grønnes check, og den vil kunne bruges til at kompensere, slutter Lisbeth Bech Poulsen.

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører.
Rune Lund (EL), finansordfører.
Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Biler tørnede sammen ved Barrit

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce