Annonce
Horsens

SF og Enhedslisten er imod den lange skoledag

Både enhedslistens Lisbeth Torfing og SF's Paw Amdisen stemte nej til at fastholde et skoleår på 1200 timer i indskolingen. Arkivfoto
Flertallet i børne- og uddannelsesudvalget stemte ved seneste møde for at fastholde den lange skoledag i indskolingen, men både både SF og Enhedslisten stemte imod.

Horsens: I januar blev det muligt at nedsætte indskolingselevernes årlige timetal i skolerne fra de nuværende 1200 til 1110 timer. Men på seneste møde i børne- og uddannelsesudvalget stemte et flertal for at bevare de nuværende lange skoledage på 1200 årlige timer, men det flertal var hverken SF eller Enhedslisten en del af.

De to partier har forskellige grunde til at være imod lange skoledage i indskolingen, men er enige om, at de bekymrede forældres røst skal høres.

- Man skal lytte til de forældre, som får de trætte børn hjem, siger Paw Amdisen (SF) og fortsætter:

- Ved at fastholde en lang skoledag risikerer man at ende ud med timer sidst på dagen, som ikke giver det udbytte, som man håber, de vil. Og selv hvis man lægger de sjove ting sidst på dagen, vil det stadig være hårdt for børnene.

Heller ikke Enhedslistens Lisbeth Torfing mener, at de lange dage ikke skaber værdi.

- Jeg synes, at skoledagene er for lange. Det handler om kvalitet frem for kvantitet. Og så vidt jeg ved, er jeg den eneste i udvalget med et barn i indskolingen, og det er ikke mit indtryk, at den lange skoledag fører til meget andet end at sidde på numsen, siger hun.

Holdningen er stik imod et af udvalgsformand Lone Ørsteds (S) hovedargumenter for at fastholde den lange skoledag. Nemlig, at den lange dag giver god tid til leg og bevægelse. Den køber Lisbeth Torfing ikke.

- Hvis det var, fordi børnene havde en times bevægelse om dagen, kunne jeg godt synes, det var fint nok, at de også havde fire timer med andre fag, men det er bare ikke sådan, det er. Jeg vil gerne have skoledagen så langt ned som muligt, siger hun.

- Med en kortere dag ville lærerne have længere tid at forberede sig i, og hvis kvaliteten er i orden, er jeg ikke bekymret for det det faglige niveau.

Annonce

Ved at fastholde en lang skoledag risikerer man at ende ud med timer sidst på dagen, som ikke giver det udbytte, som man håber, de vil. Og selv hvis man lægger de sjove ting sidst på dagen, vil det stadig være hårdt for børnene.

Paw Amdisen (SF), næstformand i børne- og uddannelsesudvalget

Mangelfuld analyse

Paw Amdisen ønsker ikke nødvendigvis at sætte skoledagen ned til 1110 timer årligt.

- Vi har en lang tradition for højt timetal, og det har givet øget kvalitet i forhold til bedre resultater. Jeg vil godt se på måske ikke at gå helt ned på 1110, men finde en mellemløsning og frigøre lidt timer, forudsat at timerne går tilbage til skolerne til f.eks. tolærer-ordninger eller særlige indsatser.

- Det kræver, at vi skal beslutte politisk, at timerne ikke må blive lagt ned i kommunekassen. Jeg havde allerhelst set, at ligesom på mellemtrinnet og i udskolingen var det den enkelte skoleleder, som kunne ansøge forvaltningen om at konvertere timer til andre tiltag og dermed sikre, at pengene bliver på skolerne, siger Paw Amdisen.

For Lisbeth Torfing er tanken om et kompromis ikke så tillokkende. Hun peger blandt andet på, at forvaltningens analyse af spørgsmålet om skoledagens længde er mangelfuld og ikke nødvendigvis giver det rigtige billede.

- Jeg synes ikke, analysen bygger på ret meget forskning. Den viser blandt andet, at i OECD-landene er en længere skoledag lig med bedre resultater. Men jeg synes, vi skal kigge på de nordiske lande, som ligner os mest. Og her er det Finland der ligger øverst, og de har ikke den længste skoledag, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce