Annonce
Læserbrev

SF'ere i replik: De ældre, børnene og klimaet skal have et løft

Derfor håber vi, at Karina Adsbøl og DF - sammen med SF - vil fortsætte kampen for en bedre ældrepleje, for vi kan ikke løfte opgaven alene.
Annonce

Læserbrev: Karina Adsbøl gør i sit indlæg 20. oktober (læserbrevet "Hvad med de ældre, SF?", red.) ret i at minde SF om, at vi gik til valg sammen med DF om at give ældreområdet et løft.

Det løfte står vi ved, for der er ikke tvivl om, at området har været nødlidende de sidste mange år - på trods af ældrecheck, ældrepuljer og andre tiltag.

Årsagen er det jerngreb, kommunerne har været sat i siden 2009, og konsekvensen er, at de har haft svært ved at tilføre ældreområdet flere penge i takt med det stigende antal ældre.

Den udfordring skal bl.a. løses med vedtagelsen af en ny aftale for landets kommuner. Aftalen er en del af finansloven og giver kommunerne et samlet løft på 1,7 mia. kr.

Beløbet skulle give mulighed for at holde trit med de flere ældre og børn, der har brug for hjælp, ligesom den sætter fokus på kampen mod ensomhed.

Kan der gøres mere? Ja, og det skal der. Aftalen har slet ikke bragt kommunerne i mål på ældreområdet.

Derfor håber vi, at Karina Adsbøl og DF - sammen med SF - vil fortsætte kampen for en bedre ældrepleje, for vi kan ikke løfte opgaven alene.

Vi har kun 14 mandater, og ligesom vi gik til valg på at løfte ældreområdet, gik vi også til valg på klare løfter på bl.a. klima-, børne- og uddannelsesområdet.

Alle er områder, vi - når valgperioden er slut - gerne måles på.

Karina Lorentzen Dehnhardt. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce