Annonce
Odder

SF'er: Borgmester laver udemokratisk lobbyarbejde i Kattegatkomitéen

Som borgmester optræder man som repræsentant for Odder Kommune, og derfor vil SF have Uffe Jensen (V) ud af Kattegatkomitéen, der er en lobbyorganisation. Arkivfoto: Morten Pape
Flere partier i byrådet i Odder er imod en fast forbindelse over Kattegat. Men borgmester Uffe Jensen (V) er sammen med andre borgmestre med i en interesseorganisation, som støtter projektet.

Odder: Kommunens borgmester bør ikke være med i Kattegatkomitéen, når han ikke har byrådet bag sig. Det mener SF's byrådsmedlem Marianne Hundebøll, som gerne vil have Uffe Jensen (V) helt ud af komitéen.

- Han er borgmester, og folk tror, at han udtaler sig på kommunens vegne. Og mange har hørt om komitéen, men hvad er det egentlig for en størrelse, spørger Marianne Hundebøll.


Annonce

Mange har hørt om Kattegatkomitéen, men hvad er det egentlig for en størrelse?

Marianne Hundebøll, byrådsmedlem (SF)


Hun henviser til, at der ikke er noget demokratisk ved Kattegatkomitéen. Det er en regulær lobby-organisation, som arbejder for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse. Komitéen er også eksklusiv, man kan ikke melde sig ind i den, hvis man har lyst.

- Vi ved ikke, om der er et demokratisk flertal i Odder Kommune, der mener, at den her forbindelse er den bedste. Mit eget parti har ikke taget stilling på Christiansborg endnu. Det giver en ulige proces, at borgmesteren og andre i den komité kan presse på for at få broforbindelsen. De har lagt sig fast på, at det skal være en motorvej, siger Marianne Hundebøll (SF).

Borgmester Uffe Jensen kan ikke se noget forkert i, at han er med i Kattegatkomitéen.

- Jeg tror, at betydningen af komitéen er skruet op. Den har slet ikke den betydning, som Marianne tror, siger Uffe Jensen (V).

Byråd er splittet

- I Odders byråd er SF, Enhedslisten og Radikale imod en forbindelse, og Socialdemokraterne har ikke en fælles holdning. Hvordan kan du så sidde som i komitéen som Odders borgmester? Der repræsenterer du vel kommunen og borgerne?

- Jeg er fuldt ud klar over, jeg har et splittet byråd. Og der har ikke været en eneste gang, hvor jeg har givet udtryk for noget på Odders vegne. Hvis du spurgte i byrådet i Aarhus eller Kalundborg, så har de heller ikke diskuteret det. Og jeg hilser de foreninger velkommen, der er imod forbindelsen. Det er sådan, demokratiet fungerer. Man skal søge den indflydelse, man kan, siger borgmesteren.

Nedsat i 2008

Kattegatkomitéen blev nedsat i 2008 på initiativ af den daværende formand for Region Midtjylland samt borgmestrene i Aarhus og Favrskov.

Komiteen får sekretariatsbistand fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Desuden har Region Nordjylland og Region Sjælland været med til at finansiere udgifter.

Der er omkring 40 medlemmer, som er politikere fra kommuner og regioner, erhvervsfolk og enkelte fra uddannelsesinstitutioner. Man kan ikke melde sig ind i komitéen, men kommer med, hvis man bliver foreslået. Organisationen har ikke vedtægter, og der er foreligger ikke nogle regnskaber.

Marianne Hundebøll prøver også at få indflydelse, og hun er blandt andet med i en forening mod forbindelsen.

- Kan I, der er modstandere, ikke bare lave jeres egen lobbyorganisation?

- Jo, men vi vil ikke få samme vægt som Kattegatkomitéen, der har borgmestre, erhvervsfolk mv.. Der er noget, der er udemokratisk. Og borgerne betaler via borgmesterens løn og via regionen. Vi kan godt skrive læserbreve, men vi har slet ikke den samme lobbymulighed, siger Marianne Hundebøll.

Annonce

Det er op til Folketinget

Komitéen har et formandskab, der foruden regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland består af regionsrådsformændene i Region Nordjylland og Region Sjælland samt borgmestrene i Aarhus, Kalundborg og Odder. Desuden er branchedirektør Michael Svane fra DI Transport kommet med i formandskabet.

Uffe Jensen kom med i komiteen, da han blev opfordret til det, og han understreger, at komitéen ikke kan afgøre noget.

- Det er ene og alene op til Folketinget at beslutte, om det bliver til noget. Det kan godt ske, vi ikke har været gode nok til at forklare, hvad Kattegatkomitéen egentlig er. Det er slet ikke os, der skal træffe beslutningen, siger Uffe Jensen.

Han slår også fast, at han hverken modtager kørepenge eller andre honorarer for arbejdet i komitéen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Fra to mand i en kælder til 35 ansatte: Selv exceptionelle fragtproblemer stopper ikke smykkesucces fra Horsens

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

DR-vært i skarp kritik af arkitekturen på Lilli Gyldenkildes Torv: - Hvordan kan det lade sig gøre, at man i 2021 bygger sådan her inde i centrum af en by?

Horsens For abonnenter

Naboer i oprør over dement mands chikane: Har sendt protestbrev til borgmesteren

Navne

Leg i klasseværelset bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

AC Horsens For abonnenter

Taktisk snilde fik kampen til at tippe til AC Horsens fordel: Derfor giver det grund til optimisme, at AC viste taktisk omstillingsparathed mod Nykøbing FC

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark For abonnenter

Sygeplejestrejke spænder ben for coronasmittede: Senfølgeramte venter i månedsvis på hjælp

AC Horsens

Videoanalyse: På to punkter var AC Horsens afgørende bedre, da Nykøbing blev besejret

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Træer tager toppen af farten: Husoddevej skal være både smallere og smukkere

Tyskland

Live: Tysk valgresultat skaber glæde hos både S og V i Danmark

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Disse fire AC Horsens-spillere gik forrest i sejren over Nykøbing

AC Horsens

Uvante målscorere bombede igen: Midterforsvarer og wingback har nu scoret halvdelen af AC Horsens' ligamål i sæsonen

Annonce