Annonce
Horsens

Sendte rykkerbrev til ministeren: Nu har byens ny gymnasium fået endeligt svar på ansøgning

Tirsdag gav Børne- og Undervisningsministeriet endeligt grønt lys til fusionen af Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium. Arkivfoto: Morten Pape
Børne- og Undervisningsministeriet har som den sidste og afgørende instans givet grønt lys til fusionen af Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium.

Horsens: Tirsdag tikkede en imødeset melding ind hos Horsens' to gymnasier.

14 dage senere end den planlagte fusionsdato har Børne- og Undervisningsministeriet nemlig endelig godkendt fusionen af Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium med virkning fra 1. januar 2020.

- Det er en stor lettelse. Lige så ærgerlige vi var, over at sammenlægningen ikke blev godkendt ved årsskiftet, lige så glade er vi for, at godkendelsen kommer så hurtigt her i det nye år, siger Flemming Steen Jensen, rektor for Horsens Gymnasium og HF, navnet på Horsens' nye gymnasium.

Annonce

Det allervæsentligste er, at de elever, som skal søge ind på gymnasiet her fra midten af januar, nu kan søge ind på den nye institution med to lokaliteter. Det er vi rigtig glade for, vi kan melde klart ud.

Flemming Steen Jensen

Brev til ministeren

Horsens Gymnasium & HF skulle efter planen have været en juridisk realitet 1. januar 2020, men departementet under Børne- og Undervisningsministeriet, der skal give den endelige godkendelse, har ladet vente på sig.

Det, beretter Flemming Steen Jensen, fik for nyligt gymnasiets ledelse til at skrive et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvor den rykkede for fusionsgodkendelsen.

- Det spørgsmål er planlagt til at blive taget op i Folketingets spørgetime i morgen (onsdag, red.). Nu bliver svaret positivt, siger Flemming Steen Jensen, der ikke mener, at den forsinkede godkendelse får reel betydning.

- Vi har måttet aflønne personalet som to medarbejdergrupper i januar, men nu kan vi samle det i én administration. Det allervæsentligste er, at de elever, som skal søge ind på gymnasiet her fra midten af januar, nu kan søge ind på den nye institution med to lokaliteter. Det er vi rigtig glade for, vi kan melde klart ud, siger Flemming Steen Jensen.

Fest i uge seks

Med den juridiske sammenlægning træder gymnasiets nye bestyrelse i kraft. Her er Helle Vestergaard, tidligere bestyrelsesformand for Horsens Gymnasium, valgt som formand, mens Ulrik Kragh, tidligere bestyrelsesformand for Horsens Statsskole, er valgt som næstformand.

Fusionsgodkendelsen giver også anledning til at arrangere den sammnenlægningsfest, som elever og personale havde fået stillet i udsigt 6. januar. Festen måtte i første omgang udskydes, men bliver i stedet afviklet i uge seks, bekræfter Flemming Steen Jensen.

Den fysiske sammenlægning mellem de to skoler er planlagt til sommeren 2021. Forud venter et udvidelsesprojekt af skolen på Studentervænget 2, som er tegnet af C.F. Møller og skal udføres af MT Højgaard, der går i gang til september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Biffen fylder 30 år: Den knytter byen sammen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];