Annonce
AC Horsens

Sen udligning: Masovic greb chancen som angriber

Erhan Masovic udlignede til 1-1 få minutter før slutfløjtet i AC Horsens' første testkamp i 2020. Foto: Ole Nielsen.
AC Horsens spillede 1-1 i den første testkamp ude mod Sønderjyske. Strid blæst og masser af regn kombineret med, at det stadig er meget tidligt på sæsonen satte sit præg på kampen.
Annonce

Haderslev: AC Horsens’ første test blev som ventet ikke den store spillemæssige nydelse få dage inde i forårsforberedelserne. En strid vind på tværs af banen suppleret med konstant regnvejr gjorde ikke betingelserne lettere for de to hold på kunstgræsbanen i Haderslev. Opgøret sluttede 1-1. Erhan Masovic, der fik chancen som angriber i anden halvleg, sikrede AC Horsens uafgjort, da han scorede til 1-1 tre minutter før slutfløjtet på en ripost fra Louka Prips afslutning.

- Det var en fin første kamp. Sønderjyske var bedst i første halvleg, og vi var bedst i anden halvleg, så 1-1 var en passende udgang på kampen. Der var en god indstilling, sagde manager Bo Henriksen, der skiftede ni mand ud i pausen.

Trioen Ayo Okosun, Michael Lumb og Peter Nymann har det ikke godt med kunstgræs, så de fik alle tre lov til at blive hjemme i varmen.

- Jeg er tilfreds med udbyttet. Der blev lavet nogle fejl, men sådan er det altid i begyndelsen af en sæson, sagde Bo Henriksen.

Han gav nytilkomne Magnus Jensen fra Skive de første 45 minutter, så han fik mulighed for at snuse til superligafodbold. Han faldt fint ind i spillet, men kom på glatis et par enkelte gange. Han måtte blandt andet modtage en advarsel for et professionelt frispark midt på banen, da han var ved at give en friløber til Sønderjyskes Peter Christiansen.

Sønderjyske var tættest på en scoring i første halvleg med flere farlige indlæg, der fik lov til at passere hele vejen på tværs i AC-feltet.

I den anden ende fik Nicolai Brock-Madsen afsluttet på et godt angreb, men angriberen måtte nøjes med et hjørnespark.

Sønderjyske-AC Horsens 1-1 (0-0)

Træningskamp

Mål: 1-0 Franck Tabanou (75.), 1-1 Erhan Masovic (87.)

AC Horsens:

(1. halvleg) Matej Delac, Frederik Jørgensen, Alexander Ludwig, Magnus Jensen, Mikkel Qvist, Matthias Præst, Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, David Kruse, Rune Frantsen, Nicolai Brock-Madsen.

(2. halvleg) Michael Lansing, Frederik Jørgensen, Malte Kiilerich, Mikkel Qvist, Mathias Madsen, Louka Prip, Jonas Gemmer, Peter Therkildsen, Jonas Thorsen, Erhan Masovic, Oliver Drost.

Annonce

Ni mand skiftet ud

Til anden halvleg blev ni mand skiftet ud. Kun Frederik Jørgensen og Mikkel Qvist fik genvalg. Det betød blandt andet spilletid til Oliver Drost, der træner med i AC Horsens i øjeblikket. Han havde efter et lille kvarter AC Horsens’ første store chance med et godt skud fra distancen.

Hans angrebsmakker var Erhan Masovic. Det var en uvant plads for lejesvenden fra Club Brügge. Han ligner ikke en spiller, der har den store fremtid på Langmarksvej, men han udnyttede som bekendt chancen til at udligne til 1-1.

Mathias Madsen, der kommer fra AC’s ungdomsafdeling var ude med en skade i store dele af efteråret, fik comeback som venstre back.

De sidste 45 minutter gav også et par afslutningsmuligheder til Louka Prip og Jonas Thorsen, men det var ikke nok til at få gang i måltavlen.

Det formåede Sønderjyske til gengæld et kvarter før slutfløjt. Mathias Madsen blev overspillet på venstre back, og det efterfølgende indlæg blev ved bageste stolpe sendt i mål af Franck Tabanou, der er på prøvetræning i klubben.

AC Horsens lagde pres på hjemmeholdet i slutfasen, og med tre minutter igen fik Louka Prip afsluttet. Det gav en returbold, som strøg direkte ud til Erhan Masovic, der let kunne udligne til 1-1.

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Annonce