Annonce
Udland

Selvmordsbomber angriber demonstration i Afghanistan

Meldinger om over 20 dræbte ved en demonstration i Afghanistan, hvor en person sprængte sig selv i luften.

Mindst 20 personer er tirsdag dræbt i et selvmordsangreb i det østlige Afghanistan. Det oplyser en kilde i det afghanske politi til nyhedsbureauet AP.

Provinsens guvernør, Attaullah Khogyani, oplyser til nyhedsbureauet AFP, at tirsdagens angreb skete, ved at gerningsmanden gik ind i en demonstration og detonerede sin bombe.

Forsamlingen gav udtryk for sin utilfredshed med udnævnelsen af en ny lokal politichef.

Provinsens politichef, general Ghulam Sanayee Stanikzai, siger til nyhedsbureauet Reuters, at demonstrationen spærrede motorvejen mellem provinsens hovedstad, Jalalabad, og en grænseovergang til Pakistan.

Det er ifølge generalen uklart, om angrebet havde noget med protesternes formål at gøre.

Bombeangrebet er sket i provinsen Nangarha, der ligger på grænsen til Pakistan. Provinsen har tidligere været en højborg for al-Qaeda. Tirsdag er det præcis 17 år siden, at al-Qaeda stod bag angrebet 11. september 2001.

Den seneste tid har både Islamisk Stats afghanske afdeling og Taliban-bevægelsen, der kæmper mod regeringen i landet, været aktiv i provinsen ifølge Reuters.

Selvmordsangrebet kommer, mens flere parter i landet forsøger at stable en skrøbelig fredsproces på benene. Processen skal ende ud i et ophør på kampene mellem regeringen og Taliban-bevægelsen i landet.

Ifølge Reuters har Taliban tirsdag sagt ja til at sende en delegation til forhandlinger med amerikanske repræsentanter.

Blandt andet har Taliban ifølge Reuters indvilget i at udveksle fanger. Udvekslingen skal opbygge tillid, før man kan indgå større aftaler.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce