Annonce
Danmark

Selvfølgelig skal barsel øremærkes til mænd

Gitte Randrup

Barsel: Med den nye EU-lovgivning i ryggen får mændene det lettere. I dag skal mænd forhandle både med partneren og med arbejdsgiveren, hvis de ønsker barsel ud over de 14 dage, de er sikret ved lov. Det er mit håb og tro, at de nye regler fører til en holdningsændring i virksomhederne, så det med tiden bliver helt almindeligt, at faderen tager to måneder.

Ifølge Danmarks Statistik holder fædre i gennemsnit 25 dages barsel, mens mødrene er på barsel i gennemsnitligt 231 dage. Dette stemmer overens med tallene fra Nordisk Statistik 2018, der viser, at danske fædres andel af barslen er på 11%, mens den i både Norge og Sverige er en del højere med henholdsvis 19 og 28 pc.t. Ifølge en debat på DR2 har øremærket faderbarsel i Sverige og Norge forøget fædrenes andel af barslen.

Argumenterne mod den øremærkede barsel er mange. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler, at barnet bliver taberen i den nye model, fordi det kan betyde mindre tid med forældrene, hvis faderen ikke vælger at tage de to måneder. For ham er det afgørende, at familien selv kan bestemme, hvordan barslen skal fordeles.

Men i realiteten er der også øremærkning i dag. Moderen har tre måneder, som bortfalder, hvis de ikke holdes, og det samme gælder for de øremærkede to uger, som faderen har ret til. Der er kun reelt frit valg over 32 af ugerne.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at mere barsel til mænd burde være nået af frivillighedens vej med initiativer, kampagner og oplysning. Problemet er bare, det går meget langsomt af frivillighedens vej.

Selvsagt er der risiko for, at fædre, der eksempelvis er selvstændig erhvervsdrivende, kan få et problem med at holde orlov, da de ikke er dækket økonomisk, som lønmodtagere er.

Omvendt får fædrene med deres lovmæssige ret til barsel alt andet mulighed for at knytte et endnu stærkere bånd til deres barn i dets første tid af livet.

Argumentet om frivillighedens vej til mere barsel til mænd har jeg svært ved at forstå ud fra et ligestillingssynspunkt. For hvordan kan det være, at det er helt i orden, at kvinder sikres ret i loven til barsel, og mænd ikke skal sikres samme rettighed, men kun kan opnå det ved forhandling med partner og arbejdsgiver?

Det vil rykke ved ligestillingen, at fædrene får øremærket barsel. Det vil fremme en mere ligelig fordeling af karrieremuligheder og ledelsesposter. For jeg tror, at det er sådan, at mange ligestillingsproblematikker trækker tråde tilbage til den ulige fordeling af barslen.

Når kvinderne tager langt det meste af barslen, er det nærliggende, det også dem, der går ned i tid og bliver hjemme med et sygt barn. De får ekspertrollen på barnet, men det går ud over karriere, ledelsesposter, løn og pension, hvor de ender med at sakke bagud i forhold til mændene. Omvendt bliver mændene taberne i mange skilsmisser, hvor kvinderne får retten til børnene, fordi de har taget sig mest af dem.

I Danmark vil vi gerne bryste os af, at vi er langt fremme på ligestillingsområdet. Det har vi også været historisk, men vi ser desværre løbende statistikker, hvor vi ikke ligger i top længere. Jeg er bange for, vi på et tidspunkt faldt i søvn. Og nu er vi i chok over, at EU har overhalet os indenom og kommer og fortæller os, at mænd skal have ret til to måneders barsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Straksdom til 48-årig mand efter to indbrud

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce