Annonce
Horsens

Seks forretningsdrivende: Det ønsker vi for gågaden i fremtiden

Claus Hald, medindehaver af Granbar: Gågadens største styrke er, at man tør satse. Satse på koncerter og aktiviteter og være anderledes. Hvor andre byer står stille, er Horsens god til at udvikle sig. Gågadens største svaghed er, at der er for meget fokus på det negative i stedet for det positive under ombygningen. Det gør, at folk forsvinder, og jeg kan være bange for, at det bliver svært at få de folk tilbage igen. Mit største ønske for fremtidens gågade er, at de mennesker, der er forsvundet under ombygningen, kommer tilbage igen. Og at folk fra Horsens bruger byen. At vi får tendensen vendt, så folk tager til Horsens i stedet for at tage fra Horsens. Foto: Claus Skovholm
Avisen har spurgt seks forretningsdrivende på gågaden i Horsens, hvad de mener er gågadens største styrke, svaghed, og hvad deres største ønske er for gågaden i fremtiden.

Horsens: Der sker ikke nok på gågaden, særligt ikke om sommeren. Gågadens bredde er en fordel, for den giver muligheder, men den er også en ulempe, for den kan hurtigt give et indtryk af, at der er mennesketomt. Renoveringen har været hård ved kundeopbuddet, men det færdige resultatet er værd at vente på, og forhåbentlig får det de folk, der er skræmt væk, til at vende retur.

Sådan lyder en række af holdningerne hos seks af de aktører, der til daglig driver forretning på gågaden i Horsens.

29. august rykker Horsens Folkeblad i Kuben på Søndergade for at sætte spot på fremtidens gågade i Horsens. Her skal der debatteres, hvad Horsens' gågade skal være i fremtiden, hvem den skal tiltrække, og hvad den ikke skal være.

Ved debatten, der begynder klokken 11, deltager Mette Frost, formand for detailhandelsudvalget, Allan Nancke, driftsleder i cityforeningen, og Anders Pilgaard, indehaver af Corfitz.

Alle er velkomne til at møde op for at tage del i eller lægge øre til samtalen.

Avisen tager her forskud på debatten med input fra seks af gågadens forretningsdrivende, der har svaret på, hvad, de mener, er gågadens største styrke, største svaghed og deres største ønske for gågaden i fremtiden.

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce