Annonce
AC Horsens

Sejr og ekstra midtbanespiller til AC Horsens

Erhan Masovic leverede en stærk præstation både i midterforsvaret og på den defensive midtbane i reserveholdskampen mod Sønderjyske. Foto: Ole Nielsen.
Jannik Pohl fik 90 minutters vigtig kamptræning i reserveholdskampen mod Sønderjyske.

Haderslev: AC Horsens og Sønderjyske mødtes i fredags i Superligaen. Det opgør sluttede 0-0 efter 90 minutter stort set blottet for chancer. Det var kun Bo Henriksens og Glen Riddersholms lille sammenstød i slutminutterne, der fik sindene blot lidt i kog. Da de to holds reserver krydsede klinger kom der trods alt gang i målscoringen. Sønderjyske havde tre afslutninger på overliggeren, men AC Horsens vandt med 1-0.

Og Bo Henriksen og Glen Riddersholm hyggede sig mandag eftermiddag på sidelinjen, mens Niels Lodberg og Mads Lyng styrede to holds tropper inde på banen.

AC Horsens' sejrsmål faldt i første minut af anden halvleg. Jannik Pohl blev sendt i dybden af Jonas Gemmer. Angriberen løb bolden op og spillede den skråt bagud til Matthias Præst, der sikkert scorede til 1-0.

- Det var en intens kamp på reserveholdsniveau, siger AC Horsens' træner Mads Lyng.

Han kunne især ser Mathias Madsen og Erhan Masovic levere en stor præstation i AC's midterforsvar. Erhan Masovic blev også prøvet på midtbanen.

- På U21-landsholdet spiller han ofte på 6-positionen, og vi så i hans indhop i fredags i superligakampen, at han spiller godt på den position, og derfor ville vi prøve ham på midtbanen igen. På den måde har vi fået en ekstra midtbanespiller i truppen. Vi har hentet ham som stopper, men det giver os ekstra muligheder. Han har potentialet til at blive meget dygtig - og også dygtigere end til Superligaen, siger Mads Lyng om lejesvenden fra Club Brugge.

Han kunne se Jannik Pohl spille samtlige 90 minutter.

- Han blev noteret for en asssist, men han mangler stadig nogle kilometer i benene oven på sine skader. Han har brug for at træne hårdt over en længere periode uden at have smerter, men det ændrer ikke ved, at vi stadig kan bringe ham i spil i vores kampe som på mandag mod Randers, siger Mads Lyng.

Annonce

Sønderjyske-AC Horsens 0-1 (0-0)

Reserveliga

Mål: 0-1 Matthias Præst (46.)

AC Horsens: Matej Delac, Frederik Jørgensen, Erhan Masovic, Mathias Madsen (Frederik Frandsen 62.), Jacob Linnet, Jeppe Kjær (David Kruse 46.), Matthias Præst (Jacob Kongsmark 79.), Jonas Gemmer (Andreas Lassen 79.), Sebastian Avanzini, Jannik Pohl, Mark Asp (Alem Sabic 83.)

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce