Annonce
Horsens

Sejlivet sommer-tradition sender børn på scenen: - Det er et tilløbsstykke herovre

Feriebørn bliver skuespillere på Endelave, hvor Komediehuset igen i år er rykket ind på øens nu lukkede skole. I en uge knokler 30-40 børn og unge med replikker og mimik, og fredag aften skal Olivia Hersland Powers (midt i billedet) optræde for omkring 500 publikummer som Snehvide. Foto: Morten Pape
Komediehuset venter 500 publikummer i skolegården på Endelave, når Snehvide får en tur på øens teater-tumleplads. – Det er lidt, som når Roskilde åbner.

Horsens: Skolen på Endelave lukkede sidste år. Men hvis stedets skolegård siden har manglet leg og larm, bliver der kompenseret fredag aften.

En af Horsens Kommunes mest sejlivede teatertraditioner; Komediehusets årlige sommerskole på Endelave, sender da igen cirka 35 børn og unge på scenen.

Sommerskolen kører for 17. gang i år, og efter en uge, hvor de unge har tumlet med en alternativ opsætning af Brødrene Grimm-klassikeren ”Snehvide”, er der premiere. Og folkene fra Komediehuset forventer - som traditionen byder - et publikums-rykind, der kan sende det gennemsnitlige provinsteaters misundelses-barometer op i den varme ende af skalaen.

Annonce
Komediehusets tur herover er mega-traditionsbundet. Vi gik en tur på havnen i går og mødte alle mulige mennesker. Folk er bare klar. De ved, at på fredag... så er der skuespil. Det er helt vildt fedt.

Thomas Nielsen, leder af Komediehuset

Det kræver crowd control

- Vi regner med, at der kommer omkring 500, og der plejer at være kø-scener udenfor. Der er ikke pladsbilletter, så omkring kl. 17 begynder folk at ”campe” udenfor for at få en god plads. Det er selvfølgelig forældre og bedsteforældre mange af dem, men alligevel… Det er lidt, som når Roskilde-festival åbner, og folk vælter hegnet. Det kræver crowd control på højeste plan, konstaterer instruktør og manuskriptforfatter Sabrina Koch og teaterleder Thomas Nielsen grinende med utilsløret sans for drama.

Succesen for sommerskolen bliver dog ikke målt i publikumstal.

- Det er et tilløbsstykke herovre, men kerneopgaven for os er at sprede teater ud i hele kommunen, siger Sabrina Koch i en pause fra dagens øver, der blandt andet involverer de unge skuespillere i en jodle-scene med Snehvides dværge-venner og en nøglescene med det berømte giftig æble. Alt tvistet i Komediehusets tradition for skævt skuespil.

- Vi prøver altid at respektere de eventyr, vi sætter op, men folk må ikke bare sidde og se en Disney-Snehvide. Vi laver det aldrig én til én, siger Thomas Nielsen om årets forestilling, der tvister eventyret ind i god mod ond-version, der inkluderer de gode disko-elskere mod de onde punkere.

Holdånd

Thomas Nielsen var for 17 år siden selv med at sætte gang i sommerteater-legelandet på Endelave.

Dermed har han kunnet følge mange af deltagerne gennem årene, for selv om langt størstedelen af dem er turister, er der mange gengangere iblandt. Det er med til at skabe en holdånd omkring projektet, selv om børnene kommer fra både nord, syd, øst og vest, forklarer han.

- Teaterugen har virkelig udviklet sig til en tradition, og når vi i august åbner for tilmelding til det kommende år, er holdet fyldt dagen efter, uddyber Sabrina Koch.

To af de børn, der skal på scenen i år, er Mathilde Bakkestrøm Knudsen, som bor på Endelave, og Olivia Hersland Powers, som kommer fra København og hvert år ferier på øen.

De er begge med i Komediehusets sommerforestilling for fjerde gang.

Komediehuset har for vane at give sine forestillinger et tvist, men den oprindelige historie er der respekt for, så den onde dronning og det forgiftede æble er naturligvis også med i ø-versionen af "Snehvide". Foto: Morten Pape

Venskab og teater-kærlighed

- Man får mange nye venner, og jeg elsker bare teater, så det er sjovt at skulle optræde herovre. Jeg går også på Det Ny Teater i København, og der har jeg været med i en del forestillinger, siger Olivia Hersland Powers om sin passion for scenelivet.

For Mathilde er det også fedt at komme på scenen, men lige så fedt at være hende, der kender øen og kan fortælle om den til de venner, hun får gennem teateret.

- Jeg gør det, fordi jeg rigtig godt kan lide at lave skuespil, men jeg har også gået på skolen her, før den lukkede, så hvis der nogle, der lige skal vide, hvor noget er, kan jeg hjælpe. Det er dejligt, synes jeg. Men ellers handler det om fællesskabet, skuespillet, og jeg syns bare, det er hyggeligt at optræde for folk, siger hun.

”Snehvide” a la ø-teater spiller fredag kl. 21.30 på Endelave Skole. Der er gratis adgang.

Olivia Hersland Powers kommer fra København og er turist på Endelave, mens Mathilde Bakkestrøm Knudsen er et af de få fastboende børn på øen. En gang om årets mødes de, når Komediehuset kommer sejlende med en uges sommerskole i skuespillets tegn. I år er fjerde gang, de to piger deltager, og det fællesskab, der opstår på holdet, betyder meget for dem. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Leder For abonnenter

Leder: Frihedsrettigheder har en pris

Den personlige frihed er ukrænkelig. Det siger Grundloven, og det er et ualmindeligt godt princip, som hele vores samfund bygger på. Som fri presse er vi de første til at forfægte ytringsfriheden, som er en anden af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Men frihed kan også have en pris. Det så vi i denne uge, da Retten i Horsens varetægtsfængslede en mand, der er ramt af demens. Han er sigtet for over 40 forhold: røveri, vold, trusler, hærværk, tyverier m.m., alle begået på Endelave og alle i perioden mellem juli og nu. Sagen er dybt ulykkelig for alle involverede, og et meget stort spørgsmål tårner sig op, efter manden er blevet varetægtsfængslet: Hvordan kan det komme dertil, at det er retten, der skal løse et problem, der i bund og grund handler om sygdom? Svaret er, at det kan det, når en mand har besluttet sig for, at han ikke vil flytte fra sit hjem. At han har den ret, har de fleste utrolig meget sympati for. Alligevel nager tvivlen, når en beslutning som i dette tilfælde har vidtrækkende konsekvenser for ham selv, de pårørende, naboer, hjemmeplejen, politiet, retssystemet og mennesker, han træffer på sin vej. Vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Og vi har lovgivning, som i ganske særlige tilfælde og under ganske særlige omstændigheder tillader, at mennesker bliver tvangsflyttet fra deres hjem til en institution. Der er gode grunde til, at reglerne kun åbner en smal sprække for handling, for det er altid farligt at gradbøje frihed. Også selv om en enkelt sag, hvor rigtig mange parter har gjort en stor indsats for at hjælp en syg mand, ender i et offentligt grundlovsforhør. Den udgang er ubehagelig, men nødvendig for at værne om frihedsrettighederne. For mig personligt betyder sagen, at jeg vil undersøge, hvordan jeg kan lave en fremtidsfuldmagt, som giver mine pårørende den bedst opnåelige mulighed for at træffe beslutninger på mine vegne, hvis jeg skulle blive ramt af demens. For det kan ske for os alle.

Annonce