Annonce
Horsens

Seebach og Kravitz får en helt frisk scene på Fængslet

Horsens & Friends tager en ny scene i brug til Rasmus Seebach-koncerten fredag og Lenny Kravitz-koncerten på lørdag. Foto: Morten Pape
Omkring 17.000 publikummer skal til koncert i weekenden - de kan se pop- og rockstjerner fyre den af med god plads omkring sig.

Horsens: Er du blandt de cirka 17.000 publikummer, der i weekenden valfarter til Fængslet i Horsens til koncerter med navne som Rasmus Seebach og Lenny Kravitz, bemærker du det måske ikke. Men noget er forandret i fængselsgården.

Horsens & Friends har nemlig fået en ny scene til sine koncerter på pladsen foran det gamle tremmely - med mere plads til kunstnerne og mere plads til al det grej, de har med.

- Det, du bliver målt på i dag som koncertsted, er, hvor meget din scene kan bære i taget. Hvis ikke du kan hænge lys og lyd nok i forhold til det, kunstnerne har med, kan det være et problem. Og hvis du betaler et beløb for et band inklusive produktion, er det skønt at have hele produktionen oppe at hænge. Det handler om vægt og sikkerhed, fortæller Thomas Hansen fra det sønderjyske firma Zaimo, der bl.a. leverer certificerede sceneløsninger til alt fra store koncertsteder og festivaler til små sportsforeninger.

Sting i Holstebro, "Vi elsker 90'erne"-koncerterne, Thy Rock, Rock i Frederikshavn og Salling Groups personalefest med 52.000 inviterede i Aarhus er nogle af de opgaver, der venter forude for firmaet.

Zaimo leverer scene til hele Rasmus Seebachs turné i år, så den københavnske pophelt, der optræder fredag i Horsens, er et godt bekendtskab for det sønderjyske firma. Foto: Morten Pape

En hvalp

Den ny scene i Horsens kommer frisk fra fabrik og test. Den har taget en lille uges tid at køre i stilling og kan bære 34 ton jævnt fordelt i taget. Dermed er Horsens & Friends godt dækket ind, siger Thomas Hansen, for den kapacitet bliver ikke stress-testet af weekendens koncerter.

I fagsprog er den ny scene en såkaldt PR-10-model. I Zaimo-regi kalder de den bare "Mika", opkaldt efter en af Thomas Hansens hunde, en rottweiler, mens firmaets anden store scene hedder "Plet" - i hundesammenhæng en border collie.

Og selv om scenen i fængselsgården er 16x18 meter stor plus plads til lys og monitor, og selv om den alene i loftet altså kan bære over 30 ton, er den kun en "hvalp" i sammenligning med nogle af de andre scener, der kommer i spil i Horsens senere i år.

Når rock-mastodonterne Foo Fighters f.eks. lægger vejen forbi den 25. juni med en koncert på arealet uden for Fængslet, skal en såkaldt "truster"-stålscene i brug. Sammenlignet med "Mikas" 34 ton kan den bære omkring 100 ton, forklarer Thomas Hansen.

Det er i øvrigt samme scenetype, som et andet af årets store navne, Pink, skal optræde på, når hun spiller på Casa Arena den 7. august.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce