Horsens: Fra 2019 til 2021 huserede Laura Damgaard i Viborg HK. Onsdag stod hun overfor sine tidligere holdkammerater på den anden side af halgulvet iklædt det gule HH Elite-spillertøj.
Den 25-årige playmaker gjorde sit for, at HH Elite kunne byde vicemestrene fra Viborg HK op til dans. Med syv mål var hun den mest scorende spiller for det undertippede hjemmehold.
Det var hun også i sidste uge, hvor det blev til ni scoringer mod Nykøbing Falster. Laura Damgaard har dermed fået en flot start under HH Elites nye cheftræner, Jan Leslie.
I videon kan du høre, hvad Laura Damgaard tænker om mødet med sine tidligere holdkammerater, ligesom hun også sætter ord på, hvordan hun har oplevet den første tid under HH Elites nyudnævnte cheftræner.