Annonce
Hedensted

Se planerne: Kirke planlægger nybyggeri for otte millioner kroner

Den 300 kvm store tilbygning vil blive opført til venstre ud mod stedets haveområde og i direkte forlængelse til det nuværende kirkecenter. Illustration: Linjen Arkitekter

Hedensted Kirkecenter på Kirkegade 15 står overfor en tilbygning, der forventes færdig op til konfirmationsforberedelserne i 2020.

Hedensted: Hedensted Kirkecenter har længe lidt af pladsmangel i Kirkegade 15.

Blot i år har man undervist 170 konfirmander fordelt på fire undervisningshold ad gangen, og det har der ikke været plads til i de nuværende to lokaler.

Derfor har man igen også måttet ty til lokalet i kapellet og kirken.

Men nu barsler kirkecentret med en 300 kvm stor tilbygning i forlængelse af de nuværende centerlokaler i Kirkegade med plads til i alt fire undervisningslokaler og køkkenfaciliteter.

Formand for Hedensted-Store Dalby Sognes Menighedsråd, Kjell Palmelund Laursen, forklarer:

- Kapellet og kirken har ikke været optimale undervisningslokaler. Vi har ligeledes savnet et samlet sted at undervise ud fra, ligesom vi har savnet større faciliteter til alle de arrangementer, vi løbende har heromme. I forbindelse med, at konfirmationsalderen flyttes fra 7. til 8. klasse, i perioden 2019-2020, vil der ikke være konfirmationsforberedelser næste år. Det tidsrum ønsker vi at bruge på at bygge til og forbedre forholdene i kirkecentret.

Annonce

I forbindelse med, at konfirmationsalderen flyttes fra 7. til 8. klasse, i perioden 2019-2020, vil der ikke være konfirmationsforberedelser næste år. Det tidsrum ønsker vi at bruge på at bygge til og forbedre forholdene i kirkecentret.

Kjell Palmelund Laursen
Der vil i alt blive plads til fire undervisningslokaler og køkkenfaciliteter i tilbygningen med mulighed for at lægge lokalerne sammen ved større sammenkomster i kirkecentret. Illustration: Linjen Arkitekter

Op mod ni millioner

Indtil videre er der tale om foreløbige planer. Men når den kommunale byggetilladelse og de foreløbige tegninger fra arkitektfirmaet Linjen Arkitekter i Horsens falder på plads, forventer man at kunne gå i gang med byggeriet i foråret 2019.

Går det efter forventningen, vil bygningen være klar til at blive indviet i foråret 2020, inden det næste holds konfirmationsforberedelse går i gang til efteråret 2020.

Hvor meget byggeriet løber op i, er endnu ikke helt på plads, førend licitationen falder på plads i løbet af januar-februar. Forventningen fra menighedsrådsformanden - og Hedensted Provsti, der bevilliger de økonomiske midler - er en udgift til projektet, der beløber sig til otte-ni millioner kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce