Annonce
Østjylland

Se listen: Sådan hjælper Blå Kors århusianerne under coronakrisen

Blå Kors har lukket deres genbrugsbutikker landet over, men gør stadig hvad de kan for at hjælpe udsatte brogere. Arkivfoto: Morten Dueholm
Blå Kors fortsætter deres arbejde med at hjælpe samfundets svageste gennem blandt andet terapi, rådgivning og et suppekøkken. Få overblikket her.
Annonce

AARHUS: Spredningen af coronavirus i Danmark gør det endnu sværere end normalt at være blandt andet ensom, psykisk syg, hjemløs, misbruger eller pårørende til en misbruger.

For når væresteder og sociale caféer for ensomme, hjemløse og borgere med andre udfordringer er lukket ned eller har væsentligt nedsat kapacitet, står der en masse mennesker tilbage, der ikke ved, hvor de kan få hjælp.

Det ved flere organisationer, blandt andet Blå Kors, der derfor fortsætter deres arbejde med at hjælpe denne del af befolkningen.

Her kan du få et overblik over de forskellige muligheder i Danmark.

Suppekøkken

Blå Kors har i samarbejde med Røde Kors, Kirkens Korshær og kirkerne i Aarhus åbnet et suppekøkken.

Det nye suppekøkken vil de næste to måneder hver dag invitere indenfor til et dagligt, varmt måltid mad fra klokken 12-14.

Suppekøkkenet henvender sig til de mange hjemløse og funktionelt hjemløse mennesker, som har været vant til at komme på byens væresteder.

- Selvom et godt dagligt måltid er omdrejningspunktet for suppekøkkenet, så kommer det nye suppekøkken også til at være en pause for mennesker med psykiske udfordringer, som er særligt hårdt ramt af karantænen, skriver Blå Kors i en pressemeddelelse.

Chatrådgivning og videoterapi til unge

Blå Kors oplever, at mange børn af alkohol- og stofmisbrugere henvender sig til dem i øjeblikket, fordi børnene er bange for at være hjemme med deres påvirkede forældre. De mangler muligheden for at komme væk og være sammen med andre børn eller voksne.

Blå Kors' telefonrådgivning, Den Blå Linje, er åben alle aftener fra kl. 18 til 23 på 70 100 130. Her sidder uddannede rådgivere klar til at hjælpe.

Derudover tilbyder Tuba, der tilbyder terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, video- og telefonkonsultationer og har en åben chatrådgivning mandag til torsdag fra klokken 18 til 21.

Virtuel alkoholbehandling

For de mange mennesker, som er i ambulant alkoholbehandling, har lukningen af fysiske konsultationer store konsekvenser. Nogle er allerede faldet tilbage og mange kæmper for ikke at gøre det, oplyser Blå Kors.

På Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup forsøger de at fastholde motivationen og processen ved hjælp af videokonsultationer og videogruppemøder.

Samtidig gør de, hvad de kan, for at hjælpe mange af dem, som tidligere har modtaget behandling, som de stadig har kontakt med.

Telefonisk omsorg og madpakker

På Blå Kors' væresteder rundt i hele landet ringer personale og frivillige rundt til faste brugere for at sikre sig, at de er okay - og for at hjælpe med det, de kan.

Mange væresteder smører også madpakker eller portionsanrettede varme måltider, som enten kan købes billigt eller hentes gratis alt efter, hvem tilbuddet er målrettet til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Sport

HH Elite smed sejren væk i Randers

Annonce